Grafisk designer resume eksempel: Tips, skabeloner og ressourcer

Hordan ser et godt grafisk designer CV ud? Det er dette spørgsmål, vi forsøger at besvare i denne korte guide til opbygning af dit CV til et grafisk job. Det går nemlig ikke bare at lave et cv til et job som grafisk designer baseret på ét, der f.eks. er lavet til en ingeniør eller advokat.

Nota media para esta plantilla

5.0
Rated 5 out of 5
De 1 reseñas

I 2012 var grafikere, layoutere, tegnere de mest arbejdsløse faggrupper i DJ. Som Hans Jørgen Dyrbo sagde: “De grafiske fag har den højest ledighed i Dansk Journalistforbund. Og sådan har det desværre været længe.”

I 2012 lå ledigheden på 7 %, hvilket af 2 procentpoint over gennemsnittet. Årsagen til ledigheden er dels, at teknologi i dag kan klare mange grafiske opgaver og dels at mange grafiske opgaver i dag klares af freelancere eller helt uden for landes grænser.

Der er altså kamp om de jobs, der er, og derfor er det godt at have indstillet kanonen korrekt og have et kampdygtigt CV klar, der kan sikre dig det eftetragtede job, du har i kikkerten.

Lad os se på, hvilke elementer dit CV bør bestå af.

Indholdsfortegnelse

Grafisk designer CV eksempel

Hvad bør et godt CV til en grafisk designer se ud? Hvilke sektioner skal der med på et CV’et? For at sikre, at man år alle de rigtige elementer med, kan man vælge at bruge en grafisk designer skabelon

Når alt det er sagt, så er der dog en ting, der er ekstra vigtigt i forhold til CV’er til grafiske designere, og det er, at der er, at linen er lidt slappere med denne type af CV’er og at der er mere plads til kreativitet.

Kontaktoplysninger

Grafisk Designer | David Thygesen, Brønderslevvej 42, 4450; tlf. 28301584, e-mail David.Thygesen@dthygsen.dk; LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/davidthygesen/

Profil

Senior grafisk designer med 10+ års erfaring med alt fra brandingstrategi og skabelsen af den gode digitale oplevelse gennem responsive designs, gennemtænkte informationsarkitekturer, wireframing og prototyping, opsættelsen af CMS’er. Gode ledelses-, koordinerings- og kommunikationsevner. Ekspertniveauskompetencer i Adobe CS (særligt PS, AI, ID, XD) Figma, Dreamweaver, WordPress, HTML, CSS, JS.

Erhvervserfaring

Senior Grafisk Designer, Københavns grafiske designere
2017 –

  • Leder rebrandingen af SME-kunder (alt fra logodesign til pakning)
  • Leder designprocessen i forhold til designs af visuel identitet, positionering og promovering af brands og marketingstiltag
  • Koordinerer opgaver for de 11 medarbejdere i designteamet
  • Ugentlige præsentationer af strategi og ledelse til kunder og andre interessenter

Grafisk Designer, Bonen
2013 – 1016

  • Lavede layouts til eCommerce-butikker.
  • Lavede logo prototyps og mockups til web samt nyhedsbreve og flyers
  • Udviklede grafiske style guides fra bunden af
  • Jonglerede min. 3 projekter ad gangen som projekleder

Freelance grafisk designer, selvstændig
2008 – 2012

  • Mappede kunderejser for kunder på tværs af industrier
  • Lavede wireframes and prototypes i høj kvalitet til hjemmesider (og mobil)
  • Designed friendly and responsive websites for desktop, mobile and tablet…

Praktik grafisk designer, Vestegnens designstue
Jan. 2007 – Jun. 2007

  • Hjalp til på diverse projekter inden for identitetsdesign og branding
  • Opdaterede brand guidelines
  • Foretog små ændringer i logoer
  • Grundlæggende redigering af længere salgsvideoer…

Uddannelse

Grafisk Design, DMJX
Emdrup, 2004-2007

Kurser: Principper og redskaber, kreativitet, visualisering, visuel retorik og semiotik, motion design, creative maker space, proces og metode, form og kommunikation, typografi og skriftdesign, branding og research, emballagedesign, skræmdesign og interaktivitet, populærkultur og image making, editorial design: books and magazines, co-creation, creative code, information graphics, visual identity, innovation.

Gennemsnit: 11.2

Færdigheder

Professionelle

  • Idéudvikling
  • Wireframing prototyping
  • Identitetsdesign
  • Informationsarkitektursdesign

Tekniske

  • Photoshop
  • InDesign
  • Illustrator
  • Figma
  • Office (PowerPoint)
  • Dreamweaver
  • HTML, CSS, JS

Sprog

  • Dansk (fuld professionel færdighed)
  • Engelsk (fuld professionel færdighed)
  • Fransk (begrænset professionel færdighed)

Personlige

  • Ledelse
  • Koordination
  • Kreativ
  • Innovativ
🎁 – Bonustip: Det er let at påstå, at du er kreativ og har lavet designs i høj kvalitet, men for at underbygge din påstand er det en god idé at linke til en portfolio-side, hvor den ansættelsesansvarlige rent faktisk kan se dit arbejde og selv afgøre, om din påstand holder vand.

Hvordan skriver man et CV som grafisk designer

I denne sektion kigger vi nærmere på, hvordan du laver et vinder grafisk design CV skridt for skridt.

Det eksempler, vi præsenterede ovenfor skulle allerede gerne have givet dig en idé, men hver fokuserer vi mindre på hvad og mere på hvordan.

Ligegyldigt om du søger et job inden for grafisk design eller noget helt andet, er der en gylden regel, som det er klogt altid at have i mente. Det er, at et CV og en ansøgning skal være skræddersyet til den stilling, du søger.

Den primære konsekvens heraf er altså, at du ikke kan anvende en “one-size-fits-all”-logik og må udfærdige ét CV (og en ansøgning) pr. stilling, medmindre stillingsopslagenene og særligt jobbeskrivelserne er tilstrækkeligt ens.

Du kan strømline din jobsøgning ved at have et “master CV” med al din erhvervserfaring, al din uddannelse osv., som du så kan modificere og tilpasse til det pågældende job. På den måde slipper du for at starte forfra hver gang du skal søge et job.

Et CV til grafiske designere adskiller sig fra mange andre ved, at det er ekstra vigtigt med en teknisk sektion, der beskriver den software, som man er vant til at bruge og derved, at det gerne direkte eller indirekte skal frem, at du er kreativ.

Format, layout og struktur

Hvad er det ideelle format eller layout til en grafisk designers CV?

  • Det funktionelle, der giver mest plads til og først præsenterer færdigheder?
  • Det kronologiske, der præsenterer fx erfaring og uddannelse baseret på, hvornår du har gjort dig dem?
  • En blanding af det funktionelle og kronologiske?

I bund og grund afhænger det lidt af, hvor meget erfaring du har. Har du ikke den store erfaring, er det bedst at anvende et funktionelt CV, har du derimod erfaring, er det bedre at bruge et kronologisk layout, dog med omvendt kronologi.

Grafiske designere har den fordel, at de kan “bøje” det funktionelle og det kronologiske lidt. Man kan eksperimentere lidt mere med format og layout og fx anvende flere kolonner så nogle informationer præsenteres samtidig (omend man selvfølgelig læser fra venstre mod højre og kronologien derigennem bliver genintroduceret).

Design – detaljen, der kan gøre forskellen

En lille detalje, som faktisk er ret vigtig, når det kommer til et CV til et grafisk job eller et CV til designere er nok ikke overraskende designet på dit CV. Designere ser man gerne som kreative, og grafisk designere har ofte kurser i fx visuel retorik og semiotik, form og kommunikation, typografi og skriftdesign samt infografik og visuel identitet.

Fordi CV’et kombinerer skriftlig og visuel kommunikation, kan man som grafisk designer trække på sine kompetencer inden for sidstnævnte og bevise, at man rent faktisk er godt til nogle af de ting, man skriver, man er god til på sit CV. Man kan fx lave lækker infografik i AI, bruge typografi og skrift kreativt og funktionelt, og man kan skabe sin egen visuelle identitet, der går på tværs af CV og ansøgning.

Titel og kontaktoplysninger

Selvom en grafisk designer har større kreativ frihed i udfærdigelsen af sit grafisk designer CV, så kan man af åbenlyse årsager ikke anlægge et kunsterisk snit, der tager titel og kontaktoplysninger ud af ligningen.

Øverst skal det fremgå klart, hvem du er, hvad du laver og hvordan man kan få fat på dig. Her skal din profesionelle titel fremgår såvel som dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mail, og de fleste vil i dag også tilføje et link til deres LinkedIn-profil.

🎁 – Bonustip: Tilpas URL’en på din LinkedIn-profil, så den reflekterer dit navn og evt. efternavn. Se hvordan her.
🎁 – Bonustip #2: Link til hjemmesider, hvor du fremviser, at du har god æstetisk sans eller erfaring med design. Det kunne være din egen hjemmeside, og har du ikke sådan en kan det være enten din Instagram eller Behance.

Korrekte og ukorrekte eksempler

Korrekt
Grafisk Designer | David Thygesen, Brønderslevvej 42, 4450; tlf. 28301584, e-mail David.Thygesen@dthygsen.dk; LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/davidthygesen/
Ukorrekt
Grafisk Designer | David Thygesen; tlf. 28301584, e-mail David.Thygesen@dthygsen.dk; LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/davidthygesen/

I den korrekte version figurerer alle de oplysninger, man ville forvente. Titel, navn, adresse, telefonnummer, e-mail og LinkedIn-profil.

Man kan dels finde ud af, hvad personen laver, hvor denne bor, hvordan man kan kontakte denne og hvor man kan lære mere om personen.

I den ukorrekte udgave kan man ikke se, hvor personen bor. Måske er det en information, der er rar at have for den ansættelsesansvarlige.

Er jobbet i København og bor du i Korsør, skal du køre mere end 100 km hver dag. Det højner sandsynligheden for at du kommer for sent. Bor du på Gothersgadei København og er jobbet på Gammel Mønt i København, ja så er sandsynligheden for du kommet for sent jo noget mindre.

Skal jeg inkludere et foto på mit grafisk designer CV?

Nu er det normalt at inkludere et foto på dit CV. Fordi det nu er normen at inkludere et foto, vil du stå ud, hvis der ikke er et på dit CV.

Det kan få den rekrutteringsansvarlige til at stille spørsmål – “hvorfor har hun ikke et foto?” – og det er sjældent godt, hvis årsagen hertil er en mangel.

Altså er et foto på ens grafisk designer CV en god idé, fordi man med et sådanne ikke står ud på en negativ måde.

Sørg for, at du med dit billede viser, at du passer ind i miljøet. En måde, du kan finde ud af dette på er ved på LinkedIn at fremsøge medarbejdere, der er ansat i den afdeling, som du vil blive en del af, hvis du bliver ansat. Gør som dem.

Erfaring: grundlæggende for et grafisk designer-CV

Under erhvervserfaring, anfører du dine tidligere og dit nuværende ansættelsesforhold i med omvendt kronologi. Først præsenterer du altså dér, hvor du er ansat nu, og derefter, hvor du tidligere har været ansat.

Det skal i denne sektion og for hvert ansættelsesforhold fremgå:

  • hvad din position var
  • hvilken organisation du var ansat i
  • hvornår du var ansat der

Derudover skal du beskrive, hvad du lavede i dit job. Hvilke ansvarsområder havde du, og hvilke opgaver løste du? Her er det ekstra godt at få præsenteret sine bedrifter i jobbet eller, på engelsk, achievements. En i tiden populær måde at gøre det på er Googles X-Y-Z formular. Med denne formular skriver man, hvad man opnåede, hvordan dette resultat måles (kvantificeres) og hvad årsagerne er til at man nåede det.

Eksempel på erhvervserfaring for en grafisk designer

Grafisk Designer
Bonen 2013 – 1016

  • Lavede layouts til eCommerce-butikker.
  • Lavede logo prototyps og mockups til web samt nyhedsbreve og flyers
  • Udviklede grafiske style guides fra bunden af
  • Jonglerede min. 3 projekter ad gangen som projekleder

Hvad skal du gøre, hvis du ikke har erfaring

Hvis du ikke har nævneværdig erfaring, skal du ikke gå så meget op i erhvervserfaringen på dit CV. Du skal i så fald vælge et funktionelt CV, der lægger vægt på din færdigheder frem for din erfaring. Du skal altså introduce sektionen med færdigheder lige efter din professionelle profil og først kommer ind på evt. erhvervserfaring til sidst.

Uddannelse: hvordan du inkluderer din akademiske baggrund

I denne del af dit grafisk designer CV skal du anføre de uddannelser, du har taget. Denne sektion kan være ekstra vigtig for grafiske designere. Hans Jørgen Dybro, konsulent hos Dansk Journalistforbund, bemærker fx, at efteruddanelse kan være nøglen til at komme ud af den store arbejdsløshed blandt grafiske designere.

Eksempler

Grafisk Design, DMJX
Emdrup, 2004-2007

Kurser: Principper og redskaber, kreativitet, visualisering

Gennemsnit: 9.4

Stop motion – til SoMe og web (efteruddannelse), DMJX
Emdrup, 2010

Projektledelse for formidlere (efteruddannelse), DMJX
Emdrup, 2011

De bedste færdigheder til dit grafisk designer-CV

Der er nogle færdigheder, som de fleste designere forventes at have, og dem præsenterer vi her en oversigt over.

Professionelle færdigheder, eksempler:

  • Typografi
  • Visuelt design
  • Emballagedesign
  • Skærmdesign og interaktivitet
  • Branding
  • Infografik
  • Visualisering
  • Motion design

Personlige færdigheder, eksempler:

  • Kommunikation
  • Kreativ
  • Brainstormning
  • Idéudvikling
  • Problemløsning
  • Planlægning
  • Storytelling

Tekniske færdigheder, eksempler:

  • Adobe CS
  • Figma
  • Sketch
  • Inkscape
  • HTML
  • CSS
  • JS

Professionelt resumé: Kortpræsentation af dit CV

Med det professionelle resumé har du mulighed for hurtigt at sige lidt om, hvad du kan og hvad du har opnået. Det er vigtigt, at denne sektion indholder nøgleord fra jobopslaget. Efterspørges der projektledererfaring, er det en god idé at nævne præcis det. I nogle tilfælde vil det være software, der læser dit CV, og der scanner fx det professionelle resumé efter nøgleord, der også er i jobopslaget.

Korrekt
Senior grafisk designer med 10+ års erfaring med alt fra brandingstrategi og skabelsen af den gode digitale oplevelse gennem responsive designs, gennemtænkte informationsarkitekturer, wireframing og prototyping, opsættelsen af CMS’er. Gode ledelses-, koordinerings- og kommunikationsevner. Ekspertniveauskompetencer i Adobe CS (særligt PS, AI, ID, XD) Figma, Dreamweaver, WordPress, HTML, CSS, JS.
Ukorrekt
Prisvindende grafisk designer med mange års erfaring udi i digitalt design. Dertil projektledererfaring. Gode kompetencer i Adobe CS. Flere års efteruddannelse. Spiller tennis, elsker at høre musik og slappe af foran TV’et.

Der er flere problemer med den ukorrekte version. Først og fremmest er der tale om et professionelt resumé, så hvad personen laver i sin fritid er ikke umiddelbart relevant – det kunne det være, hvis det blev relateret til jobopslaget. Desuden er det meget ukonkret. Hvad er det præcis vedkommende kan inden for digitalt design. Og hvilke programmer i Adobe CS er det personen har erfaring med – og hvor stor erfaring har denne med de programmer? Det er et par af problemerne.

Yderligere afsnit

Der er ikke noget overraskende her i forhold til grafisk design. Der er vigtige tekniske kompetencer og så er der sprogfærdigheder.

Tekniske kompetencer

Grafisk design laves i dag vha. software, og derfor er det vigtigt at stille skarpt på de kompetencer, man har, i forhold til forskelligt software. Hvilke software er du vant til at bruge og hvor god er du til det?

Sprogfærdigheder

Her præsenterer du dine sprogfærdigheder. Brug en standard til at beskrive dit niveau. Et officielt system taler om A1-C2 færdighed. Disse kan man få cerificeret. LinkedIn har også deres standarder. Dem kan man låne.

Tips til optimering af dit CV som grafisk designer

Her følger et par gode tips til CV’et til den grafiske designer:

  • Tænk over, at du skal vise, at du har æstetisk sans
  • Sørg for at vise din tekniske kunnen gennem fx visuel identitet, ikoner og infografik
  • Henvis til en portefølje
  • Link til priser du har vundet
  • Anvend det samme design på din ansøgning (din visuelle identitet)

Resumé: Skriv det perfekte CV

På et godt CV til grafiske designere finder man som miminium:

  • Kontaktinformation
  • Et foto
  • En professionel profil
  • Erhvervserfaring
  • Uddannelse
  • Professionelle, personlige og tekniske færdigheder
Dertil kommer, at det viser god æstetisk sans, kreativitet og beviser dine påstande om færdigheder ift. til fx infografik gennem netop god infografik på CV’et.

Supplér dit CV med et følgebrev

I Danmark er det normalt at man sender både et CV og et følgebrev – det vi kalder en jobansøgning. Det anbefaler vi også, at du gør som grafisk designer. Sørg gerne for at CV og følgebrev er to alen af ét stykke i forhold til design.

FAQ

Skal man bruge et billede?

Strengt taget behøver du ikke at bruge et billede, men det er en god idé for ikke at stå ud.

Er det omvendt kronologiske CV altid bedst?

Næsten altid. Undtagelsen er det tilfældet, hvor du ikke har nogen betydelig erhvervserfaring. I det tilfælde bør du bruge det funktionelle CV.

Grafisk Designer CV (DK)-Chicago.pdf Grafisk Designer CV (DK)-Sydney.pdf
Grafisk Designer CV (DK)-Rotterdam.pdf Grafisk Designer CV (DK)-Riga.pdf

Otras plantillas 

[dgbm_blog_module posts_number=”3″ type=”3″ include_categories=”19″ show_excerpt=”off” show_categories=”off” show_author=”off” show_date=”off” show_pagination=”off” image_size=”default_image” image_margin=”||16px||false|false” content_margin=”||||false|false” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” title_line_height=”1.3em” global_colors_info=”{}” _i=”1″ _address=”1.2.0.1″ /]