Eksempel på et arkitekt-CV | Guide til opbygning af dit CV

Hvordan laver man et godt arkitekt cv? Der er aldrig nogen formular, der virker i 100 % af tiden, men der er dog noget man kan gøre for at gøre sit cv så godt og konkurrencedygtigt som muligt.

Nota media para esta plantilla

5.0
Rated 5 out of 5
De 1 reseñas

Der er nogle ting, du bør gøre, og nogle ting, du ikke bør gøre, og så er der naturligvis nogle gode retningslinjer, man kan følge, når det kommer til opbygning og struktur. I august 2020 ledigheden for fuldtidsarkitekter på 8.7%, det højeste tal siden 2017 ifølge akademikernes a-kasse, og en del af en stigende tendens.

Er du en af de arkitekter, der sidder uden job, er der hjælp at hente i dette skrift, hvor du får hjælp til at udfærdige et godt cv til arkitekter.

Lad os uden videre gå til sagen selv.

Indholdsfortegnelse

Arkitekt CV eksempel

Hvad bør et godt cv til arkitekter egentlig indeholde? Hvilke elementer forventer arbejdsgiverne at se, når de modtager et arkitekt cv? Ofte kan det give mening at bruge en skabelon, så man er sikker på at få det hele med. Her præsenterer vi de forskellige elementer og kommer med nogle eksempler på, hvordan de kunne tage sig ud.

Kontaktoplysinger

Arkitekt Lone Jepsen | Lone Jepsen, Dalsvinget 36, 3210; tlf. 58539940, e-mail lone.jepsen@gmail.com; LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/lonejepsen/

Profil

Prisvindende og alsidig arkitekt med mere end 15 års erfaring med kommercielle og residentielle projekter i flere forskellige stilarter og i et bæredygtigt design, der overgår LEED stanarderne. Vant til at lede teams af op til 25 mænd. Stærke færdigheder udi alle aspekter af arkitekturens kunst, herunder idéudvikling, 3d visualisering, byggeherrerådgivning, udarbejdelse af byggeprogrammer. Løber efteruddannelse med henblik på stadig skærpelse af arkitekturmæssige kompetencer og tilegnelse state-of-the-art viden indenfor feltet.

Erhvervserfaring

Ledende arkitekt, PGT Arkitekterne
2018 –

  • Arbejder på kommercielle bygninger i spandet fra 75 millioner til 200 millioner
  • Leder et team på 20 mænd, der udvikler projektdokumenter, herunder designs og indsendelser
  • Udvikler designs der vinder udbud 20 % billigere end konkurrenterne

Arkitekt, Swente
2014-1016

  • Samarbejdede med ledende arkitekter og byggeherrer om at levere projekter, der lå 10 % under budget og som blev leveret til tiden
  • Udfærdigede og distribuerede detaljerede konstruktionsdokumenter
  • Indhentede min. to nye projekter om året

Junior, BIG Bjarke Ingels Group
2012-2014

  • Designede og genererede konstruktionstegnerninger og illustrationer, der sikrede, at kundens behov og mål opnåedes
  • Deltog aktivt i ugentlige møder og bidrog til idéudvikling
  • Lavede markedsresearch og hold mig opdateret i forhold til trends

Uddannelse

KA i arkitektur, Det kongelige danske kunstakademi
Lyngby 2020-2022

Relevante kurser: Byens økologi og klima, boformer og adaptive strategier, byggeriets fremstillingsprocesser og industrielle produkter, genanvendelse og livscyklus, teoridannelse inden for bosætning, økologi og tektonik.

Gennemsnit: 9.4

BA i arkitektur, Det kongelige danske kunstakademi
Lyngby, 2018-2020

Relevante kurser: Bosætning, organisation, materialer, æstetik, projekt, praksisformer. Også: Gipsafstøbning, modelfotografering, opmuring 1:1, svejsekursus, konstruktionskursus, klima og arkitektur, fotografisk landskabsregistrering, daglyskursus, daylight visualizer, 3D scanning, 3D print.

Gennemsnit: 10.8

Færdigheder

Professionelle

  • Idéudvikling
  • 3D visualisering
  • Byggeherrerådgivning
  • Udarbejdelse af byggeprogrammer

Tekniske

  • Photoshop
  • InDesign
  • Illustrator
  • AutoCAD
  • Rhine
  • VRay
  • 3DMax

Sprog

  • Dansk (fuld professionel færdighed)
  • Engelsk (fuld professionel færdighed)
  • Tysk (begrænset professionel færdighed)

Personlige

  • Ledelse
  • Beslutningstagning
  • Kreativ
  • Samarbejde
🎁 – Bonustip: Undervudér ikke vigtigheden af at fremhæve eventuelle priser, du har fundet. Det er en ekstern validering af dine kompetencer som arkitekt og kan være med til at give dig en fordel frem for andre arkitekter, der ikke på samme måde har fået deres kompetencer eller arkitektmæssige færdigheder valideret af en tredjepart

Beskæftigelsesfrekvens og lønninger for arkitektur

Vi har tidligere set, at 8,4 % af arkitekter var uden beskæftigelse i 2020. Men hvordan ser det ud med lønnen for arkitekter? Ifølge en rapport udfærdiget af DI, Dansk Industri er den rene gennemsnitsløn for arkitekter 44.074 kr. på tværs af alle anciennitetsgrupper.

Rapporten viser også forskellen i gennemsnitløn mellem gruppen med laveste og højeste anciennitet er 18.979 kr. Har man kun 0-11 måneders anciennitet ligger den gennemsnitlige månedsløn på 31.347 kr og har man over 144 måneders anciennitet, så ligger den gennemsnitlige månedsløn på 50.326 kr.

I følgende tabel kan du se, hvad din anciennitet typisk ville berettige dig til:

cv arkitek

At få lavet et godt arkitekt CV og få et job, så man kan komme i gang med at få anciennitet er altså afgørende, hvis man gerne vil begynde at klatre op ad anciennitetsstigen og hurtigt nå op i de højere anciennitetslag, hvor det lønmæssigt bliver rigtig sjovt.

Sådan skriver du et CV som arkitekt

I denne sektion kigger vi nærmere på, hvordan du udfærdiger et godt arkitekt CV. Ovenstående skabelon eller arkitekt CV eksempler har sandsynligvis allerede sat dine tanker i gang, men her gennemgår vi lige processen, som den bør tage sig ud.

Der er en regel, som man aldrig bør afvige fra, og det er at ens CV, ligesom en ansøgning i øvrigt, skal være rettet til den organisation eller virksomhed, man søger hos. Det vil sige, at man ikke bare kan tage det samme CV og sende til 10 forskellige organisationer, da de formentlig vil efterspørge noget forskelligt i deres stillingsopslag – og CV’et skal “besvare” disse efterspørgsler. Naturligvis kan du bruge et CV til flere stillinger forudsat, at de altså efterspørger de samme ting.

En måde hvorpå du kan gøre tingene lettere for dig selv er ved at have et master CV, hvor al din uddannelse, alle dine ansættelsesforhold og alle dine færdigheder fremgår af og så bare skære det til, dvs. tage de ting ud, der ikke er relevant i forhold til den stilling, du søger.

Et godt CV til arkitekter vil også ofte indeholde en række oplysninger, som man ikke nødvendigvis på en smeds eller antropologs CV. Det drejer sig om tekniske færdigheder i fx Photoshop, AutoCAD og 3DMax. Software, der bruges til skiser mv.

Format, layout og struktur

Hvad er det ideelle format eller layout for et godt arkitekt CV?

  • Det funktionelle, der giver mest plads til og først præsenterer færdigheder?
  • Det kronologiske, der præsenterer fx erfaring og uddannelse baseret på, hvornår du har gjort dig dem?
  • En blanding af det funktionelle og kronologiske?

Det kan det faktisk være svært at sige noget generelt om, fordi det afhænger af, hvor meget erfaring du har. Har du ikke så meget erfaring, så er det funktionelle CV bedst. Har du derimod nogen erfaring/betydelig erfaring, så er det omvendte kronologiske CV bedst.

Har du ikke den erfaring, der gør, at du kan udfylde et omvendt kronologisk CV, så tager du det funktionelle og lægger vægt på dine færdigheder, for du har jo fået færdigheder på din uddannelse. Du kan nævne, at du har færdigheder inden for gipsafstøbning, modelfotografering, opmuring og svejsning og samtidig også pege på dine tekniske færdigheder fx i Photoshop, AutoCAD, 3DMax.

💡 – Desuden kigger virksomheder først og fremmest kigger efter en profil, der kan betræde en stilling varetage en række opgaver – og ikke først og fremmest på en profil, der lige netop den ene eller den anden færdighed. Færdighederne kan være en hjælp, ja ligefrem en nødvendighed for at en stilling kan betrædes og en opgave løses, men der er mange veje til Rom og mange måder at nå i mål med en opgave på, også i forhold til færdigheder, og om du fx anvender den ene tekniske løsning frem for den anden er i sidste ende mindre vigtigt så længe, at løsningen bringer dig i mål.

Design – detaljen, der kan gøre forskellen

En lille detalje, som faktisk er ret vigtig, når det kommer til et godt arkitekt CV eller et CV til designere er designet på dit CV. Arkitekter anses for værende og forventes at være æstetisk bevidste og de har ofte kurser i både æstetisk/æstetisk teori og fremragende programmer til at lave CV’er i som fx Illustrator til ikoner og InDesign til layout. Dertil kommer, at mange også vil fremhæve kreativitet som en af deres personlige færdigheder.

Ved at lave et CV i InDesign, der rent faktisk viser, at du kan lave ikoner i Illustrator, at du har styr på design og æstetik og at du er kreativ, kan du indirekte underbygge dine påstande i forhold til disse færdigheder gennem måden dit CV tager sig ud på.

Titel og kontaktoplysninger

Med det sagt, at et arkitekt CV kan rumme nogen kreativ frihed, så er der dog en rækkefølge, man ofte ser oplysninger præsenteret i.

Øverst skal det fremgå klart, hvem du er, hvad du laver og hvordan man kan få fat på dig. Der skal altså være din professionelle titel, fx ledende arkitekt. Desuden dine  kontaktoplysninger også præsenteres her. Her skal dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mail være at finde, og mange vil i dag også tilføje et link til deres LinkedIn-profil.

🎁 – Bonustip: Tilpas URL’en på din LinkedIn-profil, så den reflekterer dit navn og evt. efternavn. Se hvordan her.
🎁 – Bonustip #2: Link til hjemmesider, hvor du fremviser, at du har god æstetisk sans eller erfaring med design. Det kunne fx være til behance.

Korrekte og ukorrekte eksempler

Korrekt
Arkitekt Lone Jepsen | Lone Jepsen, Dalsvinget 36, 3210; tlf. 58539940, e-mail lone.jepsen@gmail.com; LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/lonejepsen/
Ukorrekt
Arkitekt Lone Jepsen | Lone Jepsen, Dalsvinget 36, 3210, e-mail lone.jepsen@gmail.com; LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/lonejepsen/

I det ukorrekte eksempel har Lone ikke angivet hendes telefonnummer. Fordi hun har angivet både hendes LinkedIn og hendes e-mail ville man umiddelbart tænke, at det ikke er noget problem. Men hvad nu hvis den rekrutteringsansvarlige foretrækker at kontakte lone telefonisk, fx fordi det er en mere personlig form for kommunikation og kan give en bedre idé om, hvem hun har med at gøre? I så fald kan det være, at Lone bliver valgt fra på grund af en lille formel forglemmelse eller ommer, og det ville da være ærgerligt.

Skal jeg inkludere et foto på mit arkitekt CV?

Over de seneste år er det blevet normalt at inkludere et foto sammen med eller på dit CV. Fordi det nu er blevet normalt at inkludere et foto, vil du stå ud, hvis du ikke sørger for, at der er et CV på dit CV.

På den måde kan man ende med at rejse spørgsmål i hovedet på den rekrutteringsansvarlige, give hende noget at studse over så at sige, og det er sjældent godt, hvis årsagen hertil er en mangel.

Derfor giver det altså i disse tider mening at få et foto på ens arkitekt CV, så man ikke står ud på en negativ måde.

Det bedste foto er karakteriseret ved 4 ting:

  • Det er professionelt: Billedet af dig skal virke professionelt.
  • Det er taget af en fotograf: Det kan forstærke din professionalisme.
  • Det er sort/hvid: Mange arbejdsgivere printer ansøgninger ud uden farver.
  • Det er repræsentativt: Sørg for, at du ligner dig selv på billedet og brug ikke et gammelt billede.

En anden ting, der er meget vigtig, er, at du gennem det foto, du anvender i dit CV, viser, at du passer ind. For at sikre, at dit billede viser, at du gør det, er det nødvendigt, at du ved, hvad det er, du skal passe ind i.

Er der tale om et miljø, hvor folk går i arbejdstøj såsom overalls? Er der tale om et miljø, hvor folk typisk har jakkesæt på? Er der tale om et miljø, hvor der er plads til lidt mere kreativitet og personligt udtryk?

Sørg for, at du med dit billede viser, at du passer ind i miljøet. En måde, du kan finde ud af dette på er ved på LinkedIn at fremsøge medarbejdere, der er ansat i den afdeling, som du vil blive en del af, hvis du bliver ansat. Gør som dem.

Søger du job uden for kongerigets grænser, kan det være, at det er en dårlig idé at tilføje et foto.

Sådan skriver du et CV som arkitekt

I sektionen, der fremhæver din erhvervserfaring, skal du præsentere dine forskellige ansættelsesforhold i omvendt kronologisk rækkefølge, hvilket vil sige, at du præsenterer dit seneste eller nuværende ansættelsesforhold først.

Hvis du

  • hvad din position var
  • hvilken organisation du var ansat i
  • hvornår du var ansat der

Derudover skal du beskrive, hvad du egentlig foretog dig i den rolle, du var ansat i. Hvilken opgaver varetog du eller hvad du ansvaret for? I de senere år er det blevet mere vigtigt at fremhæve achievements. Man taler om en X-Y-Z formular, som bl.a. Google anvender. Her skriver man, hvad man opnåede, hvordan dette resultat måles (kvantificeres) og hvad årsagerne er til at man nåede det.

Hvis du ikke har nogen nævneværdig erhvervserfaring er der ingen grund til at fortvivle i første omgang. Vi har været lidt inde på det. Har du ikke erfaring, skal du bruge et funktionelt CV, hvor du ikke lægger vægt på, hvor du har været ansat men hvilke færdigheder du har.

Eksempel på en juniorarkitekt

Junior Arkitekt
BIG | Bjarke Ingels Group 01/6-2003 – 1/9 2004
København, Danmark

  • Designede og genererede konstruktionstegnerninger og illustrationer, der sikrede, at kundens behov og mål opnåedes
  • Deltog aktivt i ugentlige møder og bidrog til idéudvikling
  • Lavede markedsresearch og hold mig opdateret i forhold til trends

Eksempel for en seniorarkitekt

Senior Arkitekt
SWECO 01/03-2014 – 01/10-2018
København, Danmark

  • Arbejder på kommercielle bygninger i spandet fra 75 millioner til 200 millioner
  • Leder et team på 20 mænd, der udvikler projektdokumenter, herunder designs og indsendelser
  • Udvikler designs der vinder udbud 20 % billigere end konkurrenterne

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har nogen erfaring

Som sagt skal du bruge et funktionelt CV, hvis du ikke har noget videre erfaring. Her fokuserer du på færdigheder. Hvad lavede du på arkitektskolen og hvad har du lavet af arbejde, der indeholder nogle af de ting, man altid har brug for i et hvilken som helst arbejde – kommunikation, projektstyring osv.

Man taler om overførbare færdigheder, som du kan læse om   Tænk over, hvilke du har opnået gennem de erfaringer, du har gjort dig i livet, og kombinér dem så med de hårdere færdigheder du har fået på arkitektskolen.

Fremhæve din uddannelse inden for arkitektur

I afsnittet om uddannelse på et arkitekt CV skal du beskrive din uddannelse i omvendt kronologisk rækkefølge. Du skal skrive, hvilken bachelor og hvilken kandidat du har, hvor du har den fra og i hvilken periode du har færddigjort dem. Derudover kan du tilføje information om kurser og gennemsnit. Sidste punkt er strengt taget ikke nødvendigt, men det er godt at have med, hvis kurserne fx direkte passer på nogle af de ting, der efterspørges i jobopslaget.

Eksempler

BA i Arkitekturens Anatomi og Fabrikation, Det kongelige danske kunstakademi
København, 2017-2020

Relevante kurser: bosætning, økologi og tektonik…
Gennemsnit: 11.2

KA Architecture and Extreme Environment, Det kongelige danske kunstakademi
København 2020-2022

Relevante kurser: Digital Fabrication and Performance Assessment, Visual Registration: Mapping Methodologies, Regenerative Design…
Gennemsnit 8.6

Anbefalede færdigheder på et CV for arkitekter

Der er nogle færdigheder, som de fleste arkitekter forventes at have, og dem præsenterer vi her en oversigt over.

Professionelle færdigheder, eksempler:

  • Skitseforslag
  • 3D visualisering
  • Bygherrerådgivning
  • Udarbejdelse af byggeprogrammer
  • Projektering
  • Rådgivning
  • Procesdesign
  • Matematik og fysik

Personlige færdigheder, eksempler:

  • Problemløsning
  • Samarbejde
  • Kreativ
  • Feedback
  • Kommunikation
  • Samarbejde
  • Planlægning
  • Initiativrig

Sådan skriver du dit faglige resumé

Med det faglige resumé har du mulighed for at give den rekrutteringsansvarlige en kort oversigt over, hvem du er fagligt. Det er en bouillonterning af de oplysninger, der er i CV’et, hvis denne læser videre. Hvad er dine største bedrifter, hvad excellerer du i, hvor mange års erfaring har du, hvad har du opnået og hvad er du for en type person?

Denne del af arkitekt CV’et bør ikke underprioriteres, fordi den er det første, som den rekrutteringsansvarlige kommer på tværs af. Er der ikke interessante oplysninger her, læser denne nok ikke videre. Dertil kommer, at der er meget software, der blot scanner for keywords, der matcher dem, der er i jobopslaget, og forekommer de ikke her, bliver du slet og ret ikke taget i betragtning.

Korrekt
Prisvindende og alsidig arkitekt med mere end 15 års erfaring med kommercielle og residentielle projekter i flere forskellige stilarter og i et bæredygtigt design, der overgår LEED stanarderne. Vant til at lede teams af op til 25 mænd. Stærke færdigheder udi alle aspekter af arkitekturens kunst, herunder idéudvikling, 3d visualisering, byggeherrerådgivning, udarbejdelse af byggeprogrammer. Løber efteruddannelse med henblik på stadig skærpelse af arkitekturmæssige kompetencer og tilegnelse state-of-the-art viden indenfor feltet.
Ukorrekt
Erfafren arkitekt med flere års erfaring, der har værktøjgskassen i orden og har arbejdet på flere større proiekter. Ledelses erfaring og gode forrettningsevner. Yderst motiveret og klar til at løft store som små projekter inden for arkitektur.

Problemet med den ukorrekte version er, at det er ukonkret (hvor mange års erfaring er der tale om?), og derudover giver det ikke så god mening at skrive noget om ens motivation, da det er gratis, fordi det ikke underbygges/kan underbygges og samtidig fordi det må antages at kandidat, der ansøger er motiverede. Man udmærker sig ikke ved at være motiveret (selv om den konkrete motivation kan udmærke en kandidat).

Yderligere afsnit

Ovenstående er de primære afsnit. Det kan dog være relevant at tilføje andre sektioner afhængig af det specifikke jobopslag.

Tekniske kompetencer

Er der tale om arkitektarbejde, hvor du skal lave skitsering eller modeller? Altså hvor du ved, at du skal bruge software i et betydeligt omfang? I så fald giver det god mening, at du går lidt mere i detaljen med din erfaring med relevante programmer.

Sprogfærdigheder

Her præsenterer du dine sprogkundskaber. Det er vigtigt at du beskriver, hvilket niveau du har, og gerne så præcis som mulig. Det kan være, at du har et certifikat, så du kan bevise, at du fx har B2 i italiensk. Derudover giver det mening at bruge en standard. Fx den man finder på LinkedIn.

Tips til at forbedre dit arkitekt-CV

Der er et par tips, der hurtigt kan gøre en forskel, når det kommer til CV’et.

  • Tænk over, at du skal vise, at du har æstetisk sans
  • Sørg for at vise din tekniske kunnen
  • Fremhæv, hvad du har opnået, gerne evt. priser
  • Gør brug af et billede
  • Anvend det samme design på din ansøgning

Sammenfatning: At skrive et perfekt CV som ingeniør

På et godt arkitekt CV finder man som miminium:

  • Kontaktinformation
  • En professionel profil
  • Erhvervserfaring
  • Uddannelse
  • Professionelle, personlige og tekniske færdigheder
  • Et foto

FAQ:

Skal man bruge et design CV?

Nej, ikke nødvendigvis. Men det kan være med til at underbygge at du har æstetisk sans, ved hvordan du bruger relevante programmer og er kreativ. Det ville ikke være relevant for en humanistisk, der søger en postdoc.-stilling i filosofi fx.

Skal man bruge et billede?

Igen er svaret nej. Du kan sagtens få et job som arkitekt uden. Men logikken er, at du bør have det, hvis du vil maksimere dine chancer, da du, hvis du ikke har et foto på dit CV, kommer til at udmærke dig negativt, når det er normen.

Er det omvendt kronologiske CV altid bedst?

Nej, har du ikke stor erfaring bør du bruge et funktionelt CV, der lægger større vægt på dine kompetencer frem for dine erhvervsmæssige erfaringer.

CV Arkitek (DK)-Sydney.pdf CV Arkitek (DK)-Riga.pdf
CV Arkitek (DK)-Rotterdam.pdf CV Arkitek (DK)-Chicago.pdf

Otras plantillas 

[dgbm_blog_module posts_number=”3″ type=”3″ include_categories=”19″ show_excerpt=”off” show_categories=”off” show_author=”off” show_date=”off” show_pagination=”off” image_size=”default_image” image_margin=”||16px||false|false” content_margin=”||||false|false” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” title_line_height=”1.3em” global_colors_info=”{}” _i=”1″ _address=”1.2.0.1″ /]