CV for revisor | Skabeloner, tips og tricks til at lykkes

Revisorer er i Danmark blandt andet ansvarlige for at kontrollere og revidere virksomheders regnskaber - både små og store. En revisor kan også hjælpe med at udarbejde regnskaber, indberette moms og skat samt fungere som en virksomheds sparringspartner og rådgiver.

Nota media para esta plantilla

5.0
Rated 5 out of 5
De 1 reseñas

CV for revisorer – Hvorfor er det vigtigt og hvordan skal det se ud? Dette vil vi dykke ned i, i denne guide, der kan hjælpe dig videre med jobsøgning som revisor.

Vores organisationer har specialiseret sig i at vejlede og stille skabeloner til rådighed, der kan hjælpe dig videre med din jobsøgning. Du kan finde vores skabeloner på CV-skabelon.com og oprette dit CV i dag.

Indholdsfortegnelse

Eksempel på et CV som revisor

En CV-skabelon kan være et rigtigt godt værktøj at bruge, når det kommer til udformning af et godt CV. Ved at benytte en af de skabeloner som vi tilbyder, kan du forsikre dig om et godt layout og få alt det vigtigste med.

Nedenstående ses vores eksempel på et CV for en revisor. Det er vigtigt at huske på, at dit CV ikke nødvendigvis kommer til at se lige sådan ud. CV kan variere meget alt efter erfaring og uddannelse.

Kontaktoplysninger
Revisor Kurt Flemmingsen, tlf. +45 12 34 56 78, email: kurtflemmingsen@gmail.com, LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kurtflemmingsen/

Profil
Detaljeorienteret og analytisk revisor, der med den rette baggrund og tilgang til arbejdsopgaver vil hjælpe jer videre med at foretage de rette økonomiske beslutninger med andre ledende medarbejdere. Gode relationer med plads til sjov mellem kunder og medarbejdere vægtes højt.

Erfaring

Økonomi- og administrationschef, HPH Totalbyg A/S
2016-2022

  • Personaleledelse
  • Ansvarlig for udvalgte arbejdsopgaver i virksomhedens økonomi
  • Regnskab og administration

Revisor for Energi og Forsyning, PwC
2010-2016

  • Revision og udarbejdelse af årsregnskaber
  • Optimering af reguleringsregnskaber, udskillelser, sammenlægninger, omstruktureringer, finansiering, budgettering
  • Økonomiplanlægning og økonomioptimering

Revisorassistent, Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S
2007-2010

  • Assisterende revisor
  • Kunderådgivning og kundebesøg ved statusmøder og årsafslutninger
  • Revision og udarbejdelse af årsregnskaber

Uddannelse

Cand.merc.aud., Copenhagen Business School

  • Fokus på skat og erhvervsjura

Afsluttende karaktergennemsnit: 8.1

Erhvervsøkonomi HA, Copenhagen Business School
Afsluttende karaktergennemsnit: 7.6

Faglige kompetencer

  • Regnskab
  • Skat og moms
  • Udarbejdelse af årsrapport
  • Personaleledelse

Personlige kompetencer

  • Målrettet
  • Detaljeorienteret
  • Proaktiv
  • Fokuseret

Sprog

  • Dansk, modersmål
  • Engelsk, flydende
  • Portugisisk, flydende

Lønninger for en revisor

Ifølge Danmarks Statistik tjener en nyuddannet revisor fra 26.000 kr. til 43.000 kroner om måneden som startløn alt efter hvilken stilling, der er tale om. Revisionassistent starter fra 26.000, mens man som statsrevisor vil starte på omkring 43.000 kroner om måneden.

Mange revisorer er i Danmark selvstændige. Her er der ikke bund og loft på, hvor meget man kan tjene.

Jo bedre erfaring og jo mere uddannelse man har, des mere vil man ofte tjene som ansat. 10 år efter endt kandidatuddannelse vil en revisor tjene 61.000 kroner om måneden inkl. pension ifølge Uddannelseszoom.

Sådan laver du et CV som revisor fra bunden

På baggrund af ovenstående eksempel, kan vi nu dykke nærmere ned i de enkelte punkter, der tilsammen udgør et godt CV.

Når det kommer til opbyggelse af et CV, er der forskellige udseende og typer af CV man kan gå efter. Der findes dog generelle retningslinjer, som bør følges for at møde forventningerne. Dette er oplysninger såsom:

  • Erhvervserfaring
  • Uddannelse
  • Sprog
  • Kontaktoplysniner
  • Personlige kompetencer
  • Faglige kompetencer
📌 Derudover bør du som hovedregel altid tilpasse dit CV til den stilling du er i gang med at søge. Du skal altid forsøge at fremhæve de værdier og erfaring, der giver mening for stillingen. Hvis man søger to jobs, der minder meget om hinanden, kan du godt vælge at bruge det samme CV to gange.

Uanset om du er studerende, nyuddannet eller erfaren revisor med god faglighed, vil denne guide hjælpe dig videre med at skrive det perfekte CV.

Layout

Layoutet af dit CV er til et vist punkt en smagssag, men der er visse retningslinjer, der altid skal følges. Typisk vil det være en god ide at sigte efter at lave et meget simpelt CV, med overskrifter, der adskiller de forskellige punkter, der tilsammen udgør CV’et.

💡 Forsøg så vidt muligt at holde dit CV nede på én side, det anses som det korrekte format

Du kan sagtens vælge at benytte farver, men forsøg at bruge nedtonede farver, der er gennemgående i hele CV’et. Mørkeblå, mørkegrøn, nedtonet lyserød eller beige er eksempler på farver, der sagtens kan fungere i et CV.

📌 Et specielt CV kan nemlig få dig til at skille dig mere ud og virke unik.

Format og struktur

Der findes forskellige typer opbygning af et CV. Hver har sine fordele og ulemper, men hvordan  ser det ideelle CV ud for en revisor?

Det kronologiske CV er det hyppigst benyttede på arbejdsmarkedet, der har en lang række fordele. Med en relevant uddannelse og god erhvervserfaring, bør man altid vælge at skrive den form for CV. Man får nemlig her fremlagt det på en rigtig god måde.

Med det kronologiske CV opstiller man sin erfaring og uddannelse på en omvendt kronologisk rækkefølge.

Alternativt kan man vælge at skrive sit CV som det funktionelle CV. Ved det funktionelle CV lægger man mere vægt på ens færdigheder, der gør en til den rette kandidat til jobbet. Det funktionelle CV er som regel attraktivt at bruge, hvis man ikke har meget uddannelse eller erhvervserfaring. Det kan også benyttes i forbindelse med et karriereskift.

Titel og kontaktoplysninger

Kontaktoplysninger er vigtigt at inddrage i dit kommende CV. Oplys arbejdsgiver om flere personlige oplysninger såsom:

  • Email
  • Telefonnummer
  • LinkedIn URL

Det er langt mere professionelt at give flere muligheder for kontakt og værdsættes ofte af arbejdsgiver.

Korrekt eksempel
Revisor Kurt Flemmingsen, tlf. +45 12 34 56 78, email: kurtflemmingsen@gmail.com, LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kurtflemmingsen/
Ukorrekt eksempel
Kurt Flemmingsen, + 45 12 34 56 78, LinkedIn: Kurt Flemmingsen

Ovenstående burde det være meget klart og tydeligt, hvorfor det første eksempel er det korrekte eksempel. Ikke at skrive email og blot skrive sit navn i stedet for link til LinkedIn profil, er meget uprofessionelt.

🎁  Se hvordan du tilpasser din URL til dit navn og efternavn her.

Erfaring: Grundlæggende i branchen

Erfaring kan i mange tilfælde være mindst lige så vigtigt som uddannelse. Du bør derfor have fokus på at fremlægge din erfaring, på en god og ordentlig måde i dit CV. Det er som regel en god ide at tilføje 2-3 punkter fra hver erfaring. Her kan man blandt andet uddybe:

  • Ens arbejdsopgaver
  • Ens største interesse
  • Hvad man har lært

Ved at gøre dette giver det nemlig arbejdsgiver, et langt bedre indblik i hvad man har lavet og hvad man har lært.

Økonomi- og administrationschef, HPH Totalbyg A/S
2016-2022

  • Personaleledelse
  • Ansvarlig for udvalgte arbejdsopgaver i virksomhedens økonomi
  • Regnskab og administration

Revisor for Energi og Forsyning, PwC
2010-2016

  • Revision og udarbejdelse af årsregnskaber
  • Optimering af reguleringsregnskaber, udskillelser, sammenlægninger, omstruktureringer, finansiering, budgettering
  • Økonomiplanlægning og økonomioptimering

Revisorassistent, Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S
2007-2010

  • Assisterende revisor
  • Kunderådgivning og kundebesøg ved statusmøder og årsafslutninger
  • Revision og udarbejdelse af årsregnskaber

Sådan viser du din uddannelse på dit CV

I dette punkt skal du fremhæve alt den relevante uddannelse, efteruddannelse, kurser og lignende punkter, som du mener giver mening.

Når du skal præsentere din uddannelse, er det vigtigt at fremhæve din seneste uddannelse, hvor du har specialiseret dig indenfor området. Inddrag gerne følgende informationer:

  • Årgang (tidsperiode)
  • Navn på universitetet
  • Dit endelige gennemsnit
  • Eventuelle relevante kurser og ekstra fag
  • Særlige interesser

Den gymnasiale uddannelse er som udgangspunkt ikke nødvendig at medbringe, når man ansøger som revisor og allerede har præsenteret sin videregående uddannelse.

Cand.merc.aud., Copenhagen Business School

  • Fokus på skat og erhvervsjura

Afsluttende karaktergennemsnit: 8.1

Erhvervsøkonomi HA, Copenhagen Business School
Afsluttende karaktergennemsnit: 7.6

De mest efterspurgte færdigheder hos revisorer

Alt efter hvilken stilling du søger, er der en række kompetencer og færdigheder, der forventes af dig som revisor. Det er forskellige alt efter om du søger en ledende stilling, assistent stilling eller hvad det nu kunne være.

💡 Fremhæv de kompetencer som du mener, er relevante for den stilling du søger.

Alle kompetencer bør som regel opstilles i punktform og beskrives med et eller få ord. I følgebrevet kan du uddybe dine kompetencer, såvel som til jobsamtalen.

Nedenstående har vi opstillet en række personlige og faglige kompetencer, som du kan kigge på for inspiration. Som regel vil 3-4 af hver, være det optimale antal at inddrage i CV’et.

Faglige kompetencer

  • Projektledelse
  • Bogøfring
  • Indberetning af skat, moms mv.
  • Udvikling og oprettelse af årsrapporter
  • Administration
  • Koordinering med kunder og interessenter
  • Oplæring af nye medarbejdere
  • Andet revisionsarbejde

Personlige kompetencer

  • Udadvendt
  • Proaktiv
  • Selvstændig
  • Resultatorienteret
  • Vedholdende
  • Struktureret
  • Engageret
  • Målrettet

Professionelt resumé: Kort præsentationen af dit CV

I denne del af dit CV kan du med få sætninger beskrive dig selv i grove træk. Du har her mulighed for at give et godt førstehåndsindtryk og kort fortælle om, hvor dine evner skiller sig ud.

⚠️ Det er vigtigt ikke at undervurdere denne sektion i forbindelse med en ansøgning.

Hvis det ikke formår at fange læseren, kan du hurtigt blive kasseret. Denne del af CV’et er ofte det første, som den rekruterinsanvarlige kommer på tværs af.

Korrekt
Detaljeorienteret og analytisk revisor, der med den rette baggrund og tilgang til arbejdsopgaver vil hjælpe jer videre med at foretage de rette økonomiske beslutninger med andre ledende medarbejdere. Gode relationer med plads til sjov mellem kunder og medarbejdere vægtes højt.
Ukorrekt
Jeg er statsautoriseret revisor og finder jeres stilling som revisor i et uformelt miljø meget tiltalende. Jeres jobopslag var markeret med tiltrædelse snarest muligt og det passer mig super, da jeg gerne hurtigt vil ud og få gang i faglig udvikling og opbyggelse af god erfaring med nye kollegaer. Jeg har førhen siddet med en bred vifte af egne klienter, der gør mig til en ideel kandidat. Jeg håber på at høre fra jer snarest.

Det bør være klart og tydeligt hvordan det korrekte eksempel på en bedre formår at sige mere på færre ord. Derudover virker det mere professionelt ikke at skrive “jeg”.

Yderligere afsnit til et CV som revisor

I alle former for CV kan det være værd at overveje at lave yderligere afsnit, end dem vi har gennemgået ovenstående. Hvis ens CV ikke udfylder en hel side, kan det være en ekstra god ide, da det ser bedre ud med en hel udfyldt side.

Hvis du har opnået bemærkelsesværdige præstationer i forbindelse med uddannelse eller har ekstra kurser, kan det som ansgøende revisor være oplagt at gå i dybden med i et ekstra afsnit.

Så længe du selv mener, at det er relevant for stillingen, kan du tilføje et eller to yderligere afsnit. Et yderligere afsnit kunne f.eks. have disse titler og fokuspunkter:

  • Egne projekter
  • Frivilligt arbejde
  • Sprog
  • Publikationer
  • Interesser og fritidsprojekter

Resumé: Skriv et upåklageligt CV fra nul

Når du nu skal til at skrive dit CV som revisor, så hav følgende i mente:

  • Fremfør de færdigheder, der passer til netop denne stilling
  • Lav et CV, der passer til hver jobansøgning
  • Fortæl om uddannelse, kurser mv. på en enkel og professionel måde
  • Tilføj yderligere afsnit hvis det har relevans
  • Brug skabelon hvis du vil sikre dig at få det hele med samt et godt layout

Supplér dit CV med en ansøgning

Et CV er essentielt og nødvendigt ved jobsøgning. Det er dog ofte udelukkende fakta og en kort introduktion til dig som person, som en arbejdsgiver modtager igennem et CV. Derfor skal du altid supplere dit CV med et følgebrev/ansøgning, medmindre det er direkte frabedt.

I din ansøgning kan du gå i dybden med at forklare, hvorfor netop du er den rette kandidat. Ansøgningen kan minde om et forlænget resumé.

I en ansøgning bør du ikke inddrage eller lægge vægt på følgende:

  • Dit navn, alder, bopæl mv.
  • Uddannelse
  • Fakta om tidligere ansættelser
  • Dine kontaktoplysninger

Alt denne information har du nemlig givet en gang – nemlig i dit CV. Et CV bør være på én side og ansøgning ligeledes på én side. Du har altså begrænset plads at udfolde dig på, hvorfor du ikke bør gentage dig selv mere end højest nødvendigt.

📌 Det vigtigste at understrege i din ansøgning er, hvorfor netop du er unik og hvad du kan gøre for arbejdspladsens problemløsning, atmosfæren og arbejdsopgaverne.

Layout i en ansøgning:

  • En ansøgning bør ikke være mere end 1 side
  • Forsøg at være kort og konkret
  • Undgå fyldord
  • Brug flere overskrifter
  • Find en fangende introduktion
  • Afslut på ordentlig hvis

CTA: Find den rette skabelon hos CV-skabelon.com idag

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have et CV, hvis jeg gerne vil være selvstændig revisor?

Hvis du gerne vil starte din egen virksomhed og gå selvstændig, er det som regel ikke nødvendigt med et CV. Det er dog som regel en rigtig god ide at kunne fremvise uddannelse, erfaring samt tidligere kunder og deres vurdering af dit arbejde.

Hvis du vil starte en rådgivende revisorvirksomhed, kan det være meget vigtigt at fremvise tidligere resultater og eller anbefalinger fra tidligere kunder.

Skal man bruge et billede?

Når du ansøger til et job i Danmark, bør du så vidt muligt altid tilføje et billede til dit CV. Specielt hvis der i jobopslaget står beskrevet at billede er et krav, skal du huske at inddrage det. I mange tilfælde vil det øge dine chancer for at få jobbet, hvis du tilføjer billede.

Er det bedst med sort/hvid farver?

Sort/hvid er et af de mest sikre valg, når det kommer til farver. Det vil være med til at få dit CV til at fremstå mere enkelt og professionelt. Der har dog også den ulempe, at det kan gå hen og blive lidt for enkelt og kedeligt. Ved utraditionelt farvevalg kan det fremstå mere unikt og friskt. Dette kan gøre, at arbejdsgiver nemmere husker dig.

Mørkeblå, mørkegrøn, beige og nedtonet lyserød er eksempler på farver, der kan fungere rigtigt godt sammen med hvid. Du kan aprøve et hav af forskellige designs og farver med vores skabelon i dag. I stedet for at lave mange forskellige CV’er selv, kan du med et klik afprøve et nyt design, der automatisk udfylder alle felter med information og tilpasser.

Hvorfor skal jeg tilpasse mit CV, til hver stilling jeg søger?

Når du skriver din ansøgning og dit CV, skal du tilpasse, fordi der forventes forskellige kompetencer til forskellige stillinger. Nedenstående kan der ses de forskellige kompetencer som forventes til to forskellige stillinger:

Relevante færdigheder og værdier til en lederstilling kunne være:

  • Motivation for at skabe resultater
  • Være god til at motivere andre ansatte
  • Særlig interesse for struktur
  • Målrettet
  • God til kommunikation

Relevante færdigheder og værdier til en stilling som medarbejder i et team:

  • Mødestabil
  • Pligtopfyldende
  • God med mennesker
  • Stort engagement og interesse indenfor faget
  • God til samarbejde

Det er selvfølgelig ikke altid sådan det hænger sammen, men blot et eksempel på hvordan det kunne være.

Otras plantillas 

[dgbm_blog_module posts_number=”3″ type=”3″ include_categories=”19″ show_excerpt=”off” show_categories=”off” show_author=”off” show_date=”off” show_pagination=”off” image_size=”default_image” image_margin=”||16px||false|false” content_margin=”||||false|false” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” title_line_height=”1.3em” global_colors_info=”{}” _i=”1″ _address=”1.2.0.1″ /]