Følgebrev til ingeniør

I Danmark er ingeniører ansvarlige for opgaver, der blandt andet omhandler byggeprojekter, udvikling af teknologi, maskiner, fødevarer og lægemidler. Der findes mange forskellige former for ingeniører, der hver har fokus på et bestemt område med unikke tekniske færdigheder.

Nota media para esta plantilla

5.0
Rated 5 out of 5
De 1 reseñas

Der kan være stor konkurence for de bedste jobs som ingeniør. Derfor bør du have fokus på at skrive en professionel ansøgning, der skiller sig ud.

Vores organisation har specialiseret sig i at stille skabeloner til rådighed og vejlede omkring oprettelse af CV samt ansøgninger. Læs med for at blive klogere på hvordan du kan skrive et godt følgebrev/ansøgning.

Indholdsfortegnelse

Ansøgningen/følgebrev for ingeniører i Danmark

Der er en række guidelines og forventninger fra arbejdsgiver om hvad en ansøgning, den skal indeholde. Dette vil vi komme ind på i denne guide og vi vil også kigge på, hvordan man på en god måde kan opstille et godt layout.

Vi har taget udgangspunkt i, at man ansøger til en dansk stilling i Danmark og, at det er en stilling på fuldtid.

Ansøgninger i udlandet

Hvis man ansøger til en stilling i udlandet, kan der være ting, man skal være ekstra opmærksom på. Dette gælder både for din ansøgning, men også dit CV. I nogle lande bruger man f.eks. slet ikke billeder i ens CV og ansøgning, mens det er normalt i Danmark.

Sæt dig altid ind i regler og normer for det pågældende land, du ansøger til. Det kan i sidste ende komme til at betyde meget og det tager ikke lang tid at blive klog på.

følgebrev til ingeniør

Intro

Til de mest eftertragtede stillinger som ingeniør, kommer der hundrede, hvis ikke tusindvis af ansøgninger fra værdige kandidater, der alle brænder for den pågældende stilling. Det er derfor enormt vigtigt at skille sig ud og virke unik. Hvis man ikke formår at fremstå unik og som en god kandidat, vil man hurtigt blive sorteret fra.

Ligesom det er vigtigt at virke unik, skal man formå at fange læseren, der sidder og sorterer folk fra. Hvis man skriver en kedelig ansøgning, der ikke skiller sig ud, vil man ofte blive sorteret fra som en af de første.

Der er mange måder hvorpå man kan skrive en god ansøgning. Vi anbefaler, at man i første sætning bruger meget beskrivende og friske ord, der får en lyst til at læse resten af ansøgningen. Den skal ikke være for lang og ikke indeholde ligegyldige informationer.

Det kan være en god ide at skrive hvilken stilling, der er tale om i toppen af siden. Her kunne man f.eks. Skrive: “Ansøgning vedrørende: Maskiningeniør i teknisk afdeling.”

Til stort set alle stillinger laver man også et CV. I dit CV vil der stå informationer såsom erfaring, uddannelse, kontaktoplysninger mm. Det kan være en god ide ikke at nævne alt dette igen, da arbejdsgiver formentlig allerede har set dit CV igennem. Brug i stedet ansøgning til at forklare hvorfor du er den rette kandidat til stillingen.

Sidehoved

Sidehovedet på ansøgningen kan i tilfælde være oplagt at bruge, da det ikke tager noget af pladsen i selve ansøgningen. Her kan man med fordel skrive sit navn eller anden information såsom dato, som man finder relevant.

Kontaktoplysninger

I ansøgning behøver man ikke nødvendigvis at give alle sine kontaktoplysninger, da du allerede har gjort dette i CV’et. Hvis man foretrækker at give sit mobilnummer eller mail på ansøgningen, kan man gøre det i slutningen under sit navn eller i toppen af siden.

følgebrev til ingeniør

Indhold

Indholdet i dit følgebrev er her, hvor du har mulighed for at skille dig ud. Som ingeniør er der udvalgte punkter, der kan være vigtige at have fokus på.

Når du skal skrive indholdet til dit følgebrev, er det vigtigt at have fokus på, at du skal vække arbejdsgiverens interesse. De skal kunne se hvad, du kan bruges til i virksomheden og hvorfor du kan gøre en betydelig forskel.

Derfor skal du i ansøgning understrege, hvorfor du søger jobbet, hvad du kan tilbyde og hvordan dine kompetencer og færdigheder vil løse problemer og udfordringer på arbejdspladsen.

Ansøgningen er sammen med dit CV arbejdsgiverens førstehåndsindtryk af dig. Det er derfor en god ide at tale sig selv positivt op, men uden at lyve og overdrive. I dit CV skal man undgå at lyve om uddannelse og erfaring. Det er en dårlig ide og det kan hurtigt afsløres.

Overskrifter

En ansøgning skal meget gerne udfylde en hel side, men det kan meget nemt godt blive lidt tungt at læse. Mange arbejdsgivere læser trods alt mange ansøgninger igennem og du er formentligt ikke den første.

Derfor kan det være en rigtigt god ide at benytte overskrifter, der kan bryde en del af den lange brødtekst, der nu engang udgør en ansøgning. Overskrifter kan også gøre det nemmere for arbejdsgiver at navigere i din ansøgning.

En underoverskrift kunne f.eks. fokusere på dine kompetencer, mens en anden kunne fokusere på din motivation for at ansøge den stilling, du søger.

Afslutning

Det kan være enormt vigtigt at afslutte på en god måde i CV’et. Forsøg at afslutte på en professionel, rettidig og præcis måde, der lægger op til, at du skal til en jobsamtale. Det kan være oplagt at nævne, at de altid kan tage kontakt angående eventuelle spørgsmål. Det kan få dig til at virke åben og, at du ikke har noget at skjule.

Afslutningen af en ansøgning bør altid slutte af med en venlig hilsen efterfulgt af dit fulde navn.

Hvis du formår at blive indkaldt til en jobsamtale, kan det være en god ide at tage sin ansøgning og CV med, som man kan forklare ud fra, hvis der skulle opstå spørgsmål eller lignende. Det kan også være en god ide at have sine anbefalinger fra tidligere chefer eller medarbejdere med. Det viser, at du er forberedt og kan have dine ting klar, selv uden der er spurgt om det.

Uopfordret ansøgning

Mange gode arbejdspladser har ikke altid ledige stillinger, der skal udfyldes. Det er her en uopfordret ansøgning, kommer ind i billedet, der kan være med til at vise dit høje engagement for en stilling og arbejdsopgave.

En uopfordret ansøgning og CV bør på mange punkter ligne en normal ansøgning, men der bør lægges ekstra vægt på udvalgte områder. Det kan være en god ide at lægge vægt på hvordan man kan løse arbejdsopgaver og gøre en forskel, da de måske ikke selv kan se det eller ved det.

Som ingeniør kan man sidde med en løsning eller ide, der kan gøre store forskelle i virksomheder. Det er ikke altid, at de selv ved det eller har tænkt over det.

Eksempel på et godt følgebrev

Nedenstående kan ses vores bud på et godt følgebrev/ansøgning. Når du selv skal til at lave dit følgebrev, så konverter det gerne til en PDF inden, du sender det afsted. Så er du nemlig sikker på, at det ser ud præcist som på din computer.

Det er vigtigt, at du skriver en ansøgning til hvert job, der søges. På den måde kan du tilpasse og fremhæve det, der er relevant for netop den stilling, der ansøges til. Hvis man skriver en ansøgning, der sendes ud til flere jobopslag, vil det blive for overfladisk og arbejdsgiver vil ikke blive overbevist om, hvorfor du er den rette til stilling, der nu engang er tale om.

Ansøgning vedrørende: Senior softwareingeniør

Kære/til XXX (kun hvis du har information på den, der skal læse ansøgning)

I kraft med min viden og ønsker om at bidrage til udviklingen for softwareprojekter, vil jeg bidrage med løsninger og innovative ideer til problemløsning for dette og fremtidige projekter. Med flair for at supervisere, vejlede andre og være i spidsen for projekter, kan der forventes en person, der er målrettet, pligtopfyldende og god til kommunikation mellem alle interessenter.

Relevante færdigheder og erfaring
Værende softwareudvikler i 2 virksomheder gennem 15 år, vil I se en senior softwareudvikler tilgå projekter med erfaring og en god forståelse for flere markeder og styresystemer. Af nævneværdige udmærkelser kan nævnes publikation og udgivelse af appen Moovit, der siden har været en stor succes med mange brugere.

Som uddannet indenfor for feltet, er der selvfølgelig krydset af ved den grundlæggende viden for ingeniørvidenskab, med speciale og kandidatgrad indenfor software og softwareudvikling, der gør min profil til en værdig kandidat for denne stilling.

Motivation for faget og problemløsning
Med brændende ønsker om at skabe resultater og løse problemer som ingeniør, kan I forvente en medarbejder, der er vant til at holde hovedet koldt og levere til deadlines, selv i pressede situationer.

Det er lysten til at udvikle og se resultater som team, der giver mig motivation som softwareingeniør. Dette er grunden til, at der ansøges til denne stilling, da vi i teamet ville kunne se arbejdet blive implementeret og virke med det samme, da der er tale om en ny lancering.

Jeg vil se frem til at udvikle, styre og rapportere om dette projekt, der med et fantastisk samarbejde nok skal lykkes. Tekniske færdigheder og anden information kan tilgås i det vedhæftede CV, hvor der er gjort rede for uddannelse, erfaring mv.

Ønsker I referencer, har spørgsmål til uddannelse, erfaring eller lignende kan I til enhver tid tage kontakt og I vil få et ærligt svar.

Med venlig hilsen

Markus Peter Torpsen

Hvorfor er det vigtigt med en ansøgning?

En ansøgning er nødvendigt af flere grunde. Først og fremmest er det et krav, som mange arbejdsgivere forventer i forbindelse med jobsøgning.

Derudover er det også en fantastisk mulighed for at kunne give et godt førstehåndsindtryk på flere ord end i CV’et. Det er her, hvor du virkelig kan skille dig ud og understrege, hvorfor du er den rette.

Som ingeniør er det vigtigt at kunne understrege, hvorfor man er unikt og hvordan man kan bruge ens kompetencer, færdigheder og erfaring til at løse komplekse opgaver. Dette er gældende uanset hvilken form for ingeniør, man er uddannet som.

Gode tips og tricks som ingeniør

  • Mange virksomheder får hundrede ansøgninger og har derfor kun få minutter til hver i første omgang. Defor; frem det, der er unikt ved dig og gør dig special.
  • Sørg for at følge alle krav, der er for layout – det tager ikke lang tid at sikre sig.
  • Understreg og fremhæv hvorfor du er unik uden direkte at sige det
  • Udlad information, der ikke har nogen betydning og unødvendige fyldord
  • Hav gerne en formel tone, men sæt et personligt præg på ansøgningen
  • Undgå så vidt muligt at skrive “jeg”, “min”, “mit” for mange gange.

Opsummering

Når man som ingeniør skal til at skrive en ansøgning, er der ting, der er værd at fokusere ekstra på. Det kan være enormt vigtigt at fremhæve og understrege, hvorfor dine færdigheder og kompetencer skiller sig ud og hvordan du kan skabe værdi for arbejdspladsen.

Sørg altid for at opfylde de krav, der er for layout. Det er enormt uprofessionelt ikke at gøre og mange bliver sorteret fra, hvis layoutet ikke er i orden. Sørg for at læse jobopslaget igennem flere gange, for at sikre dig, at du har alle deres krav på plads.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang skal en ansøgning være?

En one-pager anses for at være det korrekte format for både en ansøgning, men også et CV. De skal dog være lavet i to forskellige filer, så de er adskildt. Med mere end en side, vil man ofte have for meget unødvendig information. En side burde være nok til at inddrage en masse vigtigt med, men stadig være kort og konkret.

Hvordan skal layoutet se ud i en ansøgning?

Layoutet i en ansøgning må gerne være meget simpel og gerne bare sort/hvid. Man kan godt benytte farver, men sort og hvid er det sikre valg og det, mange forventer at modtage. Brug en helt almindelig skrift såsom Arial og brug altid sort skrift. Skriftstørrelsen skal være 11 eller 12.

Hvorfor skal man skrive en ansøgning til hver jobopslag?

Det er vigtigt at skrive en ansøgning til hver jobopslag, da din ansøgning ellers vil blive alt for overfladisk. Hvis man ender med at skrive for generelt, vil man ikke skille sig ud og arbejdsgiver kan ikke se, hvorfor du skulle kunne gøre et bedre stykke arbejde end andre, der har ansøgt. Arbejdsgiveren kan godt fornemme, hvis en ansøgning ikke er tilpasset. Hav åben kommunikation fra starten af og ikke led efter nemme alternative løsninger.

Hvis du søger to stillinger, der minder rigtigt meget om hinanden, kan det i nogle tilfælde være nok blot at tilpasse og rette lidt til i den første ansøgning, der skrives.

Otras plantillas 

[dgbm_blog_module posts_number=”3″ type=”3″ include_categories=”19″ show_excerpt=”off” show_categories=”off” show_author=”off” show_date=”off” show_pagination=”off” image_size=”default_image” image_margin=”||16px||false|false” content_margin=”||||false|false” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” title_line_height=”1.3em” global_colors_info=”{}” _i=”1″ _address=”1.2.0.1″ /]