Vil du have et forfatter CV, der skiller sig ud?

Læs med her og få tips til hvordan du skiller sig ud fra mængden, så du får den opmærksomhed, de jobs og den aftale i hus, du drømmer om. 👍

Nota media para esta plantilla

5.0
Rated 5 out of 5
De 1 reseñas

Uanset om du er professionel freelance tekstforfatter for andre, skriver romaner, har kreeret en novellesamling eller ønsker at kaste dig ud i en fagbog, så har du brug for et CV.

Det gælder også, når der skal søges penge eller du gerne vil kontakte et forlag. Dit CV er desuden nødvendig at medsende, hvis du vil ud og holde foredrag på et gymnasium, eller du er i gang med at søge nye freelance opgaver. Det er, med andre ord, dit udvidede visitkort!

💡 Uanset om du kalder dig forfatter, tekstforfatter eller copywriter vil et professionelt designet Curriculum Vitae få dig til at fremstå attraktiv og professionel, og opbygge tillid hos modtageren.

Det gælder først og fremmest om, at du sætter sig i modtagerens sted. Hvis du skal skille dig ud på forlaget, hvor du drømmer om at udgive din næste roman eller novellesamling, så er dine ord ikke nok. Desværre.

Der skal en indpakning til, der fanger modtagerens opmærksomhed.

Tænk på det, som du sender din mail som en 🎁 – den vil du jo også pakke pænt ind, ikke? Dit CV er dit gavepapir, og det skal helst ikke være beige…

Hvis du går efter et af de store forlag, som Gyldendal, så har du meget kort tid til at gøre et godt indtryk, så sørg for at skille dig ud!

Forfatter cv

Indholdsfortegnelse

Hvordan laver jeg et forfatter CV, der skiller sig ud?

Det korte svar er: Ved at bryde det op i sektioner og vælge layout, farver og skrifttyper, der passer til dig og dit forfatterskab. Og ved at sørge for, at dit præsentationsmateriale ser professionelt ud.

Læs med nedenfor 👇 om hvordan du lettest kommer i gang…

Der var engang hvor de fleste skrev deres erfaring og meritter i kronologisk orden med de seneste øverst, på én lang liste. Sort skrift på hvidt papir i en standard skrifttype. Og hvor ansøgningen i virkeligheden var den vigtigste.

De dage er forbi!

Hvorfor det?

  • Vi er efterhånden blevet så visuelt orienterede, at der er blevet en tendens til at stemple en ansøger som uinspireret og gammeldags, hvis et CV ligner noget der er hamret på en skrivemaskine og genbrugt de sidste 20 år.
  • Uanset om du har skrevet anmelderroste noveller, udgivet årets danske roman eller alle titlerne på dine bøger står på biblioteket, bliver du kun behandlet professionelt (og får betaling som professionel) hvis du fremstår som en, der tager modtageren seriøs.
  • Dit CV bliver typisk læst før dit følgebrev eller ansøgning – det er altså her, du har mulighed for at skille dig ud og fremstå som en, der har gjort sig umage.
💡 Faktisk vil læseren forvente, at jo dygtigere du er med ord, jo mere professionelt bør dit samlede udtryk være, også visuelt. Det er en tand ironisk, i betragtning af, at du jo hverken har en uddannelse som grafisk designer eller illustrator. Som skribent, er dine ord ikke nok, når det kommer til at sparke døre ind.

Der er heldigvis rigtig god hjælp at hente i professionelle designede CV-skabeloner, som du, uden større grafisk talent, kan tilpasse til dit eget udtryk. De er lette at gå til, og vil uden tvivl imponere forlaget du bejler til, eller medvirke til, at du fremstår som en professionel freelance copywriter eller manusforfatter i dit næste pitch.

Lækkert layout er nemlig som musik: Det taler til nogle andre sanser end den rationelle del af hjernen – og ønsker du at skille dig ud i en ansøgningsproces, så er et godt designet CV den hurtigste og mest effektive metode til at få opmærksomhed.

Vi tilbyder en lang række skabeloner, du hurtigt kan tilpasse og udfylde, inden du næste gang skal sende en ansøgning eller en pressemeddelelse. Se udvalget i linket 👇

Husk, at du skal set dit materiale som en døråbner. Det giver forlaget, gymnasiet, du gerne vil holde foredrag på, eller din kommende kunde lyst til at tage kontakt om en aftale som foredragsholder, dine bøger eller novellesamling.

Det er i øvrigt ikke kun forfattere der forventes at have professionelt materiale opdateret, der lige er til at sende: Hvis du er dramatiker, instruktør eller vil producere en ny dansk film, så kommer du ingen vegne uden et pressekit eller en ansøgning, med et lækkert layout.

Forfatter cv

Hvad skal et CV for en freelance forfatter eller copywriter indeholde?

Forlaget vil gerne skrive en pressemeddelelse, serien med dine bøger skal oversættes, du overvejer at blive foredragsholder for unge… Uanset hvor du bevæger dig rundt i det offentlige rum, vil du blive bedt om at sende en oversigt over hvad du har foretaget dit i dit professionelle virke.

Akkurat som når en journalist skriver en artikel, skal det vigtigste stå øverst i et CV:

  • Dit navn skal stå på alle sider (også på alle sider af din ansøgning, i tilfælde af, at arkene bliver skilt ad efter print) og dine kontaktdetaljer skal selvfølgelig være lette at finde- så de skal stå øverst. Det gælder både telefonnummer, mail adresse og link til enten hjemmeside eller LinkedIn. Hvis du har profiler andre steder, eller er medlem af Dansk forfatterforening, kan det også give en vis tyngde i forhold til at fremstå professionel.
  • En kort opsummering af hvem du er og hvad du tilbyder – denne tekst vil ofte skulle tilpasses modtageren. Der er jo forskel på om du forsøger at få en roman udgivet eller du gerne vil undervise på en skriveworkshop og håber at sælge dine bøger ved siden af. Du kan enten overveje at have flere forskellige “standard CV’er” eller rette til efter behov. En ting er i hvert fald sikkert: One size does not fit all!
  • Har du allerede skrevet tekster for andre, en roman er på vej eller dine bøger sælger godt ude i verden, skal de naturligvis nævnes. Inkludér gerne links.
  • Endeligt skal der selvfølgelig være de relevante fakta om arbejdserfaring eller uddannelse i forhold til modtageren. Forlaget er sikkert ligeglad med om du har arbejdet i Netto engang, så hold dig til det der giver værdi. Nogle lægger vægt på om du fik udgivet en novelle allerede da du gik i folkeskolen, fordi det bidrager til din gode historie, mens det for andre er fuldstændig irrelevant. Skær ind til benet og behold kun det vigtigste.
  • Husk et CV skal være kort og to-the-point – optimalt set 1 side, maksimalt 2. Det betyder også, at det kan give god mening at have flere forskellige versioner, tilpasset forskellige læsere og modtagere.

Jo mere du kender til din modtager eller din målgruppe, jo mere bør du tilpasse dit Curriculum Vitae så det rammer fuldstændig præcist.

Sådan skal et forfatter CV se ud

Indholdet har vi allerede berørt ovenfor, men hvordan skal det SE ud, altså rent visuelt.

📌 Tip: I markedsføring taler man om “personaer”, dvs. man skaber af et billede af en person. Både hvordan de er, hvordan de taler, hvad de interesserer sig for og ikke mindst hvad de laver. Man får altså en helstøbt person, hvor det ydre og det indre hænger sammen. I markedsføring bruges en persona når der skal tilpasses annoncer eller skrives salgstekster – sælger du dekorationsfigurer til kvinder på 40+ skal farver og design passe til modtageren for at appellere.

Det er netop dét du skal gøre når vælger design og udseende på dit materiale – vælge et udseende og layout, der passer til din person, din skrivestil, dine noveller, serien af børnebøger eller hvad du nu specialiserer dig i.

Hvis du er kendt for din humor, så brug den i dit design – medmindre du altså prøver at styre dit brand i en anden retning…

Man kan groft sagt dele ansøgninger og CV’er op i to:

  • Som du bliver opfattet af andre mennesker, dvs. en afspejling af virkeligheden
  • Som du gerne vil opfattes af andre mennesker, dvs. et brand du styrer/du udelader noget

Stemmer de to ting ovenfor overens, så er det let at vælge farver, design og skrifttyper.

Prøver du at styre (eller ændre) hvordan du opfattes af andre, kræver det lidt større overvejelser. Du skal nemlig vide hvad du arbejder hen imod, mens det stadigt har essensen af dig i sig. Du moderer indholdet og designet, akkurat som du styrer dine sociale medier.

Forfatter cv

Vi anbefaler, at du går strategisk til værks. Sætter dig ned, ser dig selv lidt udefra og noterer ✒️ de stikord, der er vigtige i forhold til hvordan du enten opfattes eller gerne vil opfattes. Er du livsglad, farverig og sprudlende og vil du gerne underbygge den opfattelse?

Vil du dyrke dit brand som vidende, belæst og perfekt som ekspert? Der er intet rigtigt eller forkert. Akkurat som den person man kan forme på sociale medier så kan du også forme den på skrift.

Det vigtigste er dog, at du ikke opbygger en person på papiret, der bliver opfattet helt anderledes i virkeligheden. Så er alle dine gode intentioner nemlig tabt på gulvet.

Dit CV skal og bør afspejle dig som person, ikke kun i indhold men også i design.

Dog med det forbehold, at hvis modtageren printer dine medsendte papirer i gråskala, skal det stadigt kunne læses. Og så skal det i sagens natur stadigt være muligt hurtigt at danne sig et overblik over hvem du er og hvad du kan tilbyde.

Det vil altså sige, at selvom du er en livsglad og udadvendt forfatter, så bør du undgå pastelfarver og pynt på dit CV. Men det behøver absolut ikke være bank-blåt med skarpe kanter og stillet op i kolonner. Bløde former og orange overskrift er fint, så længe det afspejler dig og din personlighed.

⚠️ Advarsel: Pastelfarver bør du undgå af praktiske grunde, for de ikke kan læses på hvidt papir, hvis de printes i gråskala. Pynt har det med at trække opmærksomheden væk fra det vigtigste: Indholdet.

Det er stadigt indholdet, der er det vigtigste.

Du kan se hele vores udvalg af forskellige CV skabeloner nedenfor, og de kan tilpasses så de afspejler dig, dit virke og sådan som din person skal opfattes.

Kan dansk forfatterforening ikke hjælpe mig med det?

Nej, ikke når det kommer til dit CV.

De kan til gengæld hjælpe dig på en hel række andre områder!

Dansk forfatterforening er en forening, hvis medlemmer er forfattere, lyrikere, oversættere eller illustratorer. Foreningen har en lang række rådgivningsfunktioner og foredrag, som du kan få stor nytte af, men lige nøjagtig hjælp til markedsføring er ikke deres spidskompetence.

💡Hvis du er medlem, kan du til gengæld få rigtig god hjælp til kontrakter, honorarer og jura og deltage i en lang række undervisningsworkshops, foredrag og events.

Serien af arrangementer er lang, især i København. Medlemmerne er opdelt i undergrupper, så der findes en gruppe for faglitterære forfattere, børne- og unge-, en gruppe for oversættere, illustratorer osv. Så står du lige og mangler tegneren, der skal illustrere din kommende roman, er du kommet til rette sted.

Der findes to typer af medlemskaber: Ordinært og associeret.

Et ordinært medlemskab er for dig, der har fået udgivet en roman, fagbog, arbejder som manusforfatter, oversætter eller illustrator – du har altså en vis indkomst gennem sit fag.

Et associeret medlem betyder, at du på vej – dvs. du endnu ikke har fået materiale udgivet men arbejder på det. Det er muligt at være associeret, til nedsat pris, i op til 5 år.

Er du medlem, kan desuden få hjælp til f.eks. at blive en bedre foredragsholder – du kan se serien af deres kommende kurser her: https://danskforfatterforening.dk/kommende-kurser/

Fordelen ved et CV, der gør dig indbydende som forfatter

Lad os helt kort opsummere hvad et personligt CV kan gøre for dig, om du skriver noveller, en roman, faglitteratur eller gerne vil have freelance opgaver som copywriter:

  • Modtageren kan hurtigt afkode hvem du er, din stil og dit fortællesprog
  • Du kan styre budskabet og indholdet og vælger selv hvad der er vigtigst
  • Ved at undgå at ligne alle andre vil du automatisk opfattes som en, der har gjort sig umage
  • Det er det hurtigste visitkort du kan sende – det svarer til den 2 minutters elevatortale
  • Du har mulighed for tilpasse det til forskellige læsere eller brancher
  • Jo mere professionel du opfattes, jo højere 💰 kan du forhandle
  • Jo mere du forstår modtageren og tilpasser indholdet, jo oftere vil du blive bemærket

Du behøver ikke købe dyre designprogrammer eller investere i en grafiker for at få et professionelt og bemærkelsesværdigt CV. Vælg en af vores skabeloner i linket nedenfor, og du er i gang med det samme!

Otras plantillas 

[dgbm_blog_module posts_number=”3″ type=”3″ include_categories=”19″ show_excerpt=”off” show_categories=”off” show_author=”off” show_date=”off” show_pagination=”off” image_size=”default_image” image_margin=”||16px||false|false” content_margin=”||||false|false” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” title_line_height=”1.3em” global_colors_info=”{}” _i=”1″ _address=”1.2.0.1″ /]