Sådan laver du et kronologisk CV

Det skaber unødig forvirring og man risikerer at stikke en kæp i hjulet på sin egen ansøgningsproces og miste den stilling du søger. Derfor denne guide, der gør det helt klart, hvad det kronologiske CV er og ikke er og hvordan man laver et godt kronologisk CV, der giver et overskueligt overblik over ens karriere og kompetencer. Vi kigger på, hvad der er, hvornår du skal bruge et og så præsenterer vi et par eksempler på denne type af CV.

Du kan altid overveje at bruge en  . 

Hvad er et kronologisk CV? (kronologisk CV vs alternativerne) 

Mange tænker, at et CV bare er et CV, og når de tænker sådan, så tænker de ofte på det kronologiske CV, fordi det klart er den mest populære form for CV. Der er altså noget rigtigt i den tankegang. Men når man ikke kender alternativerne, er det også svært at se styrkerne ved det kronologiske CV og hvornår det er ideelt at bruge. Det er godt at blive bevidst om dets værd. Lad os kigge på et af alternativerne til det kronologiske CV, så vi bedre kan forstå, hvordan det udmærker sig. 

Alternativet: Funktionsopdelt CV (kompetence CV) 

Det funktionsopdelte CV eller kompetence CV’et lægger modsat det kronologiske CV ikke så stor vægt på den tidsmæssige rækkefølge i hvilken oplysninger præsenteres eller, sagt på en anden måde. Her er det først og fremmest vigtigt at få præsenteret ens kompetencer. Ofte vil oplysningerne på denne type af se overordnet set blive præsenteret i denne rækkefølge:

Her er det vigtigt at bemærke, at man først præsenterer sine kompetencer og så sin uddannelse og først derefter sin erhvervserfaring.

Det er den overordnede struktur, men hvad med inden for de forskellige kategorier – hvordan præsenterer man ens ansættelsesforhold under erhvervserfaring fx? Her er der ingen forskel, så det behandler vi under næste punkt. 

Kronologisk rækkefølge CV 

På det kronologiske CV ser rækkefølge lidt anderledes ud. Her præsenteres oplysningerne i denne rækkefølge:

Bemærk, at man modsat på det funktonsopdelte CV først præsenterer sin erhvervserfaring her, så sin uddannelse og først til sidst sine færdigheder eller kompetencer. Det gælder for den overordnede struktur, men også inden for de relevante kategorier – erhvervserfaring og uddannelse i særdeleshed – ordner man oplysningerne kronologisk og altså med ens førset ansættelsesforhold førstt. 

CV omvendt kronologisk

Vi taler her om det kronologiske CV, men det er kronologiske CV har faktisk en tvilling, som bruges endnu mere ens det selv, nemlig det cv’et med omvendt kronologisk rækkefølge. Denne form for CV adskiller sig overhovedet ikke fra det kronologiske CV i forhold til den overordnede struktur, men det adskiller sig fra det, når vi taler om rækkefølgen, man ordner oplysningerne inden for de overordnede kategorier på. Hvor man på det kronologiske CV strengt taget taget begynder med ens ældste ansættelsesforhold (det er jo først i kronologien), så starter man på CV’ med omvendt kronologiske rækkefølge med ens senestte arbejdsforhold (tager man kronologien den anden vej fra, altså omvendt, så er dét det første ansættelsesforhold). 

Hvornår skal man bruge et kronologisk CV? 

Det kronologisk CV, og særligt det omvendt kronologiske CV, er reglen snarere end undtagelsen, dvs. at du som udgangspunkt skal bruge det og kun overveje at bruge et andet, hvis der er særlige forhold, der gør at du bør overveje det – fx at du ikke har betydelig erfaring.

Men hvorfor er det kronologiske CV standarden? Det er faktisk en længere historien, men her er den.

Når arbejdsgivere kigger på dig CV er der i bund og grund et spørgsmål, de ønsker at få besvaret: “Kan denne kandidater varetaget jobbet (og excellere i det)? Alt, der præsenteres på dit CV skal være med til at sandsynliggøre, at svaret på det spørgsmål er “ja” (det betyder også, som en lille excurus, at du kun skal præsentere oplysninger, der peger i retningen af dette “ja”).

Det, der giver en potentiel arbejdsgiver de bedste grunde til at tro, at du kan varetage et jobbet og excellere i det er, at du har varetaget et lignende job før og excelleret i det. Derfor præsenterer du din erhvervserfaring først, da det så at sige er dit bedste argument.

Det omvendt kronologiske CV har den yderligere fordel, at det præsenterer dit seneste ansættelsesforhold først eller med andre ord det ansættelsesforhold, hvor du sandsynligvis har haft mest ansvar og brugt dine færdigheder og kompetencer mest.

Hvorfor ikke bare præsentere kompetencer eller færdigheder først?

Det er et godt spørgsmål, for det peger fingeren i retning af noget centralt: Det er jo ikke bare det, at man har haft et job, der gør, at man kan varetage et job og excellere i det, at man sandsynligvis kan varetage det job, man søger og excellere i det. Det er jo strengt taget at man har kompetencerne.

Grunden til man ikke bare præsenterer kompetencerne eller færdighederne først er, at de ikke er i en kontekst, der underbygger, at du rent faktisk har dem. Når de fremstår i konteksten af et tidligere ansættelsesforhold, viser du, at du har brugt den i en kontekst lignende den, du kommer til at bruge dem. Der er stor forskel på at kunne analysere kvanitativ data fejlfrit i en fuldtidsstilling og en deltidsstilling eller studenterstilling eller i en frivillig stilling, fordi det er meget mere kognitivt krævende at gøre det i det omfang, der kræves i forhold til førstnævnte.

Hvornår bør man ikke bruge det kronologiske CV?

Som sagt er det næsten altid rigtigt at bruge det kronologiske, og særligt det omvendt kronologiske CV. Men der er naturligvis nogle situationer, i hvilke man bør overveje, om et andet layout er bedre. Det gælder primært nyuddannede, der ikke har betydelig erhvervserfaring. Du kan ikke vise, at du har brugt dine færdigheder i en kontekst som den, du ønsker at arbejde i, men derfor kan du godt vise, at du har de færdigheder og kompetencer, der skal til. Fordi du ikke har den relevante erhvervserfaring men du har de relevante kompetencer eller færdigheder præsenterer du sidstnævnte først, så den rekrutteringsansvarlige først ser hvad du kan og dernæst, så at sige, hvad du ikke kan. 

Eksempel på kronologisk cv 

Vi har allerede præsenteret den overordnede struktur, men her zoomer vi lige ind på to særligt vigtigte sektioner i sammenhæng med det kronologiske CV: erhvervserfaringssektionen og uddannelsessektionen. Det er nemlig her man kan se, hvad kronologien går ud på.

Erhvervserfaring

Afhængig af om du bruger et CV med kronologisk rækkefølge eller omvendt kronologisk rækkefølge, skal du enten præsentere dit ældste ansættelsesforhold først eller dit seneste ansættelsesforhold først – og naturligvis altid kun relevant erfaring.

Bemærk desuden her, hvordan ansvarsområderne og opgaverne præsenteres nedenfor. De er selv udfærdiget på en måde, der gør, at de understøtter idéen om, at du kan varetage jobbet og excellere i det mest muligt.

Det sker på flere måder: 1) du viser, at du har haft lignende ansvar og opgaver og 2) at du har opnået visse kvantificerbare resultater, idet du har haft det ansvar og de opgaver.

Omvendt kronologisk rækkefølge

Uddannelse

I denne sektion præsenterer du din formelle uddannelse i enten kronologisk eller omvendt kronologisk rækkefølge. Husk at få med hvilken uddannelse du har taget, hvornår du har taget den, hvor du har taget den, hvilke kurser du har haft (det underbygger dine færdigheder) og dit gennemsnit.

Kurser: Kultursociologisk teori, Cultural Analysis and Consumer Culture Studies, Consumer Insights and Behavioural Studies, Forbrugerindsigt i praksis: Case analyse, Kommunikation af kompleks data og viden, Politisk markedsøkonomi, Global Marketing Audit, Global marketingstrategi, Kultur og kommunikation i organisationer, Kundeoplevelser og relationer, Kommunikationsteori, Mikroøkonomi, Regnskab, Strategisk innovation og designtænkning, Statistics

Omvendt kronologisk rækkefølge

Opsummering

Sammen med det omvendt kronologiske CV er det kronologiske CV nok det mest populære layout til et CV overhovedet. Denne typer af CV’er præsentterer først kontaktoplysninger, så ens professionelle profil, derefter ens erhervserfaring, så ens uddannelsesforhold og sidst men ikke mindst ens færdigheder eller kompetencer. Der er der en god grund til, og det er, at man ved at præsentere oplysningerne på denne måde præsenterer de oplysninger, der er mest tungtvejende, når det kommer til at vurdere, om en kandidat er egnet til jobbet eller ej, først.