Nem guide til et godt lastbilchauffør CV

Uanset hvilket job du leder efter, kan du være sikker på, at arbejdsgiveren vil se dit CV og en motiveret ansøgning. Der er derfor nogle generelle huskeregler du skal have in mente og informationer, dit materiale skal indeholde.

Nota media para esta plantilla

5.0
Rated 5 out of 5
De 1 reseñas

Er du på jagt efter dit nye job som lastbilchauffør? Så kan du med fordel læse med her, hvor vi guider dig til et godt CV samt hvad du skal fokusere på i din jobansøgning.

Hvis du tænker “men hvordan får jeg vist, at jeg er den rette kandidat til stillingen?”, så frygt ej – vi guider dig fra start til slut. Derudover præsenterer vi dig for de essentielle ting dit CV skal indeholde, så du med dit materiale får vist, at du er den helt rette chauffør til jobbet.

Du kan dog gøre det en del nemmere for dig selv ved at benytte en af vores CV skabeloner. På den måde sikrer du dig, at dit CV bliver professionelt, både med hensyn til indhold og layout, og at det indeholder de rette oplysninger.

Derudover kan du også se CV eksempler. På den måde kan du få inspiration til, hvordan dit eget CV skal se ud, eller du kan finde inspiration fra andre i din branche.

Lastbilchauffør cv

Indholdsfortegnelse

Dit CV er dit salgsbevis

Før vi går i gang med at præsentere, hvad dit CV skal indeholde, kan det være vi først lige skal slå fast, hvorfor et CV er så vigtigt. Du kan se det som et slags salgsbevis, der klart og præcist skal tydeliggøre, hvorfor du er den rette til jobbet.

Du skal altså vise, hvilken erfaring du har og derudover hvilke færdigheder der gør dig egnet til jobbet, som gerne skal skille sig ud blandt de andre ansøgninger.

Når du søger et job, er det højst sandsynligt at arbejdsgiveren først kigger på dit CV for at vurdere, om du er en interessant kandidat. Hvis du derfor ikke fanger vedkommendes opmærksomhed med dit CV, kommer de ikke til at læse din ansøgning, og du bliver nok ikke en af dem der kommer videre til en jobsamtale.

Det vil derfor også være en skam, hvis du har brugt tid på at skrive en god ansøgning, men dit CV ikke skaber blikfang eller mangler vigtige oplysninger.

Du er formentlig ikke alene om at søge jobbet, og derfor er det essentielt at du med dit CV formår at gøre dig bemærket blandt de andre kandidater.

Det gør du eksempelvis ved at lave et målrettet CV. Det kan du gøre ved at tage udgangspunkt i de opstillede arbejdsopgaver. Hvordan kan du relatere dine færdigheder og kvalifikationer til de enkelte opgaver? Hvordan matcher din erfaring jobbet?

Det viser nemlig, at du har reflekteret over stillingen – hvad den kræver, hvilket ansvar der medfølger og så videre.

Ved at beskrive disse ting gør du det klart for arbejdsgiveren, at du har forstået jobbet og hvad det indebærer.

Hvad indeholder et godt CV?

Nu har vi pointeret hvorfor et CV er vigtigt i jagten på dit næste job, men hvad indeholder et godt og gennemtænkt CV så?

  • Personlige oplysninger
  • Uddannelse
  • Tidligere erhvervserfaring
  • Personlige kompetencer

Hvis du sørger for, at dit CV indeholder ovenstående elementer, så har du formået at udarbejde et yderst fornuftigt CV.

Personlige oplysninger

Uanset hvilken branche du er i og hvilket job du søger, så skal der naturligvis fremgå nogle personlige oplysninger på dit CV. Du skal derfor skrive dit fulde navn, dit telefonnummer og din e-mail adresse.

Det er en selvfølge at dit CV skal indeholde disse oplysninger om dig, så du giver arbejdsgiveren mulighed for nemt og hurtigt at kontakte dig, hvis de vil have dig til samtale.

Både dit telefonnummer og e-mail adresse skal fremgå, da nogle foretrækker at ringe, mens andre hellere vil sende en mail.

Derudover er det en rigtig god idé, hvis du indsætter et godt og professionelt billede af dig selv, så de i højere grad kan danne sig et indtryk af dig og hvem du er.

Uddannelse

Din uddannelse skal også være en del af dit CV, så arbejdsgiveren kan danne sig et helhedsindtryk af, hvorvidt du er egnet til jobbet som chauffør.

Hvis du gerne vil arbejde som lastbilchauffør, skal du have en erhversuddannelse som chauffør, eller du skal have gennemført en AMU-uddannelse. AMU er uddannelser for ufaglærte og faglærte, der ønsker kompetencer og kvalifikationer inden for et bestemt erhverv.

Der er gode muligheder for at få job som lastbilchauffør, da du kan varetage mange forskellige stillinger. Du kan eksempelvis arbejde som eksportchauffør, tankbilchauffør, fragtmand, flyttemand, varevognschauffør og langturschauffør.

Derudover skal du selvklart også have kørekort til at køre lastbil (dette kaldes også et stort kørekort). Du kan tage et kursus og få lastbilkørekort på kun 30 dage. Der er lige nu stor efterspørgsel på chauffører i Danmark, og du har derfor god mulighed for at komme direkte i job efter endt kursus. Hvis du vil styrke dine jobmuligheder yderligere, så kan du eksempelvis supplere dit lastbilkørekort med et hængerkort.

Lastbilchauffør cv

Tidligere erhvervserfaring

Du skal opliste al den erfaring du har som lastbilchauffør, og dermed alle de relevante jobs du tidligere har haft. På den måde er du med til at tydeliggøre, at din erfaring gør dig relevant og egnet til jobbet.

Personlige kompetencer

Det er en rigtig god idé, at tilføje nogle personlige kompetencer til dit CV, så arbejdsgiveren får viden om, hvem og hvordan du er som person. Opstil dem gerne i punktform, så de ikke tager for meget af pladsen – dine faglige kompetencer er vigtigst.

Du kan også beskrive dine kompetencer i arbejdsrelaterede situationer. Det kan eksempelvis være, at du godt kan lide selvstændigheden i at være chauffør, men at du også kan lide det ansvar du har, når du skal fragte noget fra A til B. Hvis du gerne vil have plads til at uddybe dine personlige kompetencer, kan du også inkorporere dem i din ansøgning.

I stedet for at tilføje dine personlige kompetencer, kan du også trække på dine tidligere arbejdsgivere og få dem til at skrive en anbefaling af dig. Alle kan jo skrive på deres CV, at de er mødestabil, fleksibel og dygtig til dét de laver – det er bedre og mere troværdigt, at få andre til at bekræfte det med deres egne ord.

Skab et overskueligt CV

Der er flere måder du kan vælge at stille dit CV op på. Men det er en rigtig god idé at gøre det overskueligt og letlæseligt, så arbejdsgiveren hurtigt og nemt kan afkode dit CV.

Den mest almindelige måde er at lave et kronologisk CV, hvor du opstiller dine tidligere jobs i kronologisk rækkefølge, hvor det seneste job står øverst. Hertil kan du under hvert job kort præsentere de arbejdsopgaver, du havde. Hvis du gør det, er det nemt og hurtigt at danne sig et overblik over, hvor du tidligere har været og hvilke opgaver, du har haft ansvaret for.

Derfor er layout vigtigt

Dit CV kan indeholde nok så mange vigtige og interessante oplysninger, men hvis layoutet ikke spiller, så er der en risiko for, at CV’et ikke bliver læst og det ryger formentligt bagerst i bunken.

Det er derfor væsentligt, at du med dit CV formår at skille dig ud og skabe blikfang. Der skal selvfølgelig være de rette elementer og oplysninger om dig, men hvis dit CV også ser flot og professionelt ud, så har du gjort din del af arbejdet – så er det bare at vente og krydse fingre for, at det er dig der bliver kaldt til samtale.

Job som lastbilchauffør

Som lastbilchauffør læsser du selv godset, du arbejder med fragtpapirer og køresedler, og du er selv ansvarlig for bilens sikkerhed. Derudover har du den direkte kontakt med både afsendere og modtagere af godset, og du har ansvaret for, at det kommer sikkert frem til det aftale tidspunkt.

Nogle chauffører kører som fragtmand med gods til virksomheder eller private kunder. Andre kører med fødevarer eller andre varer til butikker og supermarkeder.

Som vi var inde på tidligere giver en uddannelse som lastbilchauffør mulighed for forskellige chauffør jobs, både i Danmark og Europa. Fælles for dem alle er, at du skal kunne lide store køretøjer og have lysten til et selvstændigt job med vejen som arbejdsplads.

Derudover skal du kende til de forskellige regler for godstransport, farligt gods og lastregler, og du skal kunne håndtere fragtbreve og toldpapirer. Langturschauffører skal kunne flere sprog og være i stand til selv at klare mindre reparationer på lastbilen.

Lastbilchauffør cv

Hvordan finder du job som lastbilchauffør?

Som lastbilchauffør arbejder man typisk hos en vognmand, i et speditionsfirma, en handelsvirksomhed eller i fragtmandsforretning. Derudover har mange virksomheder inden for handel og industri ansat chauffører til transportopgaver.

Der er, som vi også var inde på tidligere i artiklen, derfor rigtig mange jobmuligheder. Hvis du er på udkig efter dit næste job som lastbilchauffør kan du holde øje med diverse jobportaler, eller du kan tage kontakt til de virksomheder eller steder, du finder spændende.

Som lastbilchauffør har du sikkert også et godt og stort netværk og du kender sikkert andre chauffører. Du kan derfor med fordel benytte dit netværk til at forehøre dig om ledige stillinger.

Som vi også pointerede tidligere, er der efterspørgsmål på chauffører i Danmark, og det bliver formentlig ikke en udfordring for dig at finde et nyt og spændende job inden for denne branche.

CV og ansøgning – et makkerpar, der skal supplere hinanden

Når du søger nyt job, skal du som regel både vedhæfte et CV og en motiveret ansøgning. I dit CV viser du dine erfaringer og kompetencer, hvor du i din ansøgning skal gå mere i dybden og sætte disse erfaringer og kompetencer i spil i praksis, og relatere dem til de konkrete arbejdsopgaver, det nye job byder på.

I din ansøgning skal du i høj grad fokusere på, hvordan du vil skabe værdi for virksomheden. Tænk eventuelt på, hvordan du vil tilgå og løse de forskellige opgaver.

Det er fordelagtigt, hvis du præsenterer relevante og konkrete eksempler, da du på den måde argumenterer for, hvorfor det netop er dig der passer til stillingen.

Det kan være du har erfaring med netop den type gods der skal transporteres, den slags kørsel og transport der efterspørges, eller at du kommer med eksempler på situationer, hvor du har vist, at du er god til at arbejde struktureret eller at du yder en god service.

Derudover kan du med fordel blive klogere på virksomheden på LinkedIn eller deres hjemmeside, og tage udgangspunkt i noget konkret og inkorporere det i din ansøgning. Det viser at du har sat dig ind i og har en viden om virksomheden.

Sørg for at din ansøgning ikke bliver længere end 1 side. Du skal med få ord kunne tydeliggøre og argumentere for, hvorfor du er den rette til stillingen og hvad virksomheden kan forvente at få ud af at ansætte dig.

Dit CV skal ikke være længere end 2-3 sider. Hvis du eksempelvis har haft mange jobs, så hav kun dem med, som er relevante for den konkrete stilling.

Vi gør det nemt for dig

Nu har du en generel viden om, hvorfor dit CV spiller en stor rolle i din jobsøgning og hvilket indhold det skal bære præg af. Hvis du ikke helt ved hvordan eller hvor du skal starte, så bare rolig, vi har nemlig gjort det nemt for dig.

Vi har udarbejdet en lang række CV skabeloner, du kan bruge som led i jagten på dit næste job som lastbilchauffør.

Du vælger blot det layout og den skabelon, du bedst kan lide. Dernæst udfylder du de forskellige oplysninger; dine tidligere jobs, dine uddannelser og dine kompetencer.

I takt med at du udfylder det forskellige, vil dit CV udfolde sig. Hvis du benytter en CV skabelon gør du det derfor nemt og overskueligt for dig selv, og du har mere tid til at lede efter spændende jobs.

Otras plantillas 

[dgbm_blog_module posts_number=”3″ type=”3″ include_categories=”19″ show_excerpt=”off” show_categories=”off” show_author=”off” show_date=”off” show_pagination=”off” image_size=”default_image” image_margin=”||16px||false|false” content_margin=”||||false|false” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” title_line_height=”1.3em” global_colors_info=”{}” _i=”1″ _address=”1.2.0.1″ /]