Nem guide til et godt servitrice CV

Når du arbejder som tjener, ska du give en fremragende kundeservice og dit primære fokus er at gøre kunderne glade. Du er guld værd for en restaurant, da det er dig, der er i direkte dialog med gæsterne. Sammen med køkkenpersonalet er du ansvarlig for at udføre dit arbejde godt og fokusere på den gode oplevelse.

Nota media para esta plantilla

5.0
Rated 5 out of 5
De 1 reseñas

Før du kan yde den gode service som tjener, skal du selvfølgelig først ansættes til jobbet. Vejen dertil kan for nogen føles lang, imens at der for andre ikke er langt fra tanke til en ansættelse. Om det ene eller andet er tilfældet for dig, er det vigtigt, at du ved, hvordan du laver et godt tjener CV.

Servitrice cv

Du kan i denne her artikel lære, hvordan du laver et godt tjener CV, og hvad det skal indeholde. Inden at vi kommer så langt, skal du lige have et rigtig godt tip med på vejen. Vi har nemlig en lang række forskellige CV skabeloner, som du kan bruge.

Det er din genvej til at lave et flot CV, der ser super professionelt ud, uden at det kræver, at du har så mange kreative evner. Du udfylder blot CV’et, og så er det klar til at blive sendt afsted til din måske kommende arbejdsgiver.

Indholdsfortegnelse

Hvorfor er et tjener CV vigtigt?

Når man skal søge et job, gør man det ofte på baggrund af et stillingsopslag, der er blevet slået op. I nogle tilfælde kan det også være en uopfordret ansøgning, hvor der ikke er en specifik stilling, der søges til, men man søger alligevel. Det kan i mange tilfælde være en god ide, hvis restauranten nu på et tidspunkt kunne bruge en som dig.

Grunden til at et CV er vigtigt er, at det er din første og måske eneste chance for at gøre opmærksom på dig selv over for en arbejdsgiver. CV’et har det formål at sælge dig og vise hvem du er, og hvem du er professionelt.

Både CV og ansøgning

Normalt når man søger et job, så er det ofte sådan, at man både laver et CV og en ansøgning og sender afsted. De to dokumenter har to forskellige funktioner, og er også stillet op på forskellige måder.

Et CV bliver typisk stillet op i punktform, og det er derfor meget hurtigt at danne sig et overblik over, hvem personen bag CV’et er. Det er nok også en af grundene til, at CV’et er det, der bliver læst før en ansøgning – eller i hvert fald i de fleste tilfælde.

Skriv dit CV i kronologisk eller omvendt kronologisk rækkefølge

Sådan groft set er der to måder at stille et CV op på, når man skal skrive sine tidligere jobs og uddannelser. Den ene måde er ved at stille CV’et op i en kronologisk rækkefølge eller i en omvendt kronologisk rækkefølge.

Når du skriver det i en kronologisk rækkefølge, så starter du med at skrive det job eller den uddannelse, som du først tog. Herefter skriver du det job eller den uddannelse, du fik efterfølgende. Så har du det mest nutidige job eller uddannelse i bunden og det første i toppen.

Omvendt er det så, når man skriver det i en omvendt kronologisk rækkefølge. Der starter du i stedet med at skrive det job eller den uddannelse, som du senest har taget. Jo længere ned man så kommer i teksten, jo ældre vil det job eller den uddannelse være.

Det er faktisk lidt op til dig selv, om du vil gøre det ene eller det andet. Dog virker det til, at klart flest arbejdsgivere er vilde med det omvendte CV. Grunden til det er, at så det første de læser vil være det, som du senest har lært eller arbejdet med.

Hvad skal et CV som tjener indeholde?

Der ligger et stort arbejde i at lave det korrekte CV, der skal vise dine kompetencer og kvalifikationer bedst muligt, så du kan vise, at du kan besidde stillingen. Du skal vise, at du kan varetage stillingen med de værktøjer du har med, og den erfaring du kommer med.

Dine kompetencer, færdigheder, kvalifikationer og erhvervserfaring som tjener skal være det, der er fokuset i dit CV, men igen har du heller ikke uendelig med plads for at vise det. Du kan i stedet uddybe dele af det i din ansøgning, som du formodentlig sender med sammen med dit CV.

Helt grundlæggende set skal dit CV indeholde følgende dele som tjener:

  • Personlige oplysninger
  • Tidligere erhvervserfaring
  • Tidligere uddannelse

De forskellige dele vil blive uddybet i nogle af de følgende afsnit.

Personlige oplysninger

Før vi kommer til det svære, hvor du skal fremhæve alt fra dine færdigheder til kompetencer, skal du have fat i noget basal information.

Når du sender et CV, skal du selvsagt skrive på, hvem det er fra. Arbejdsgiveren skal kunne se, hvem det er, som gerne vil arbejde hos dem. Derfor skal du som det første sørge for, at dit navn står klart og tydeligt på CV’et.

Dernæst skal du skrive dit telefon nummer samt din e mail adresse på. Når en arbejdsgiver modtager CV’et, og hvis de så kan lide det, så skal de også kunne kalde dig ind til en samtale.

I nogle tilfælde kan det også være, at de godt vil i kontakt med dig for at få noget afklaring på dit CV. Ofte vil det dog blive gjort til en samtale, hvis de allerede finder dig interessant.

Ved at skrive både din e mail adresse samt dit telefon nummer på, så gør du det meget nemt for arbejdsgiveren at kontakte dig. Og det er altid en god ide!

Servitrice cv

Tidligere erhvervserfaring

Nu kommer det til noget af det, der tæller virkelig højt på CV’et, hvis man gerne vil arbejde som tjener. Når man arbejder som tjener, handler det i høj grad om at være god til det i praksis. Vejen frem i branchen handler altså om at have noget erfaring fra restaurationsbranchen og meget gerne som tjener.

Det at være tjener handler jo om meget mere end at give folk deres mad og drikke, og det lærer man først, når man arbejder med det. Der ligger utrolig mange hårde færdigheder og bløde færdigheder bag, og sådan en praktisk erfaring er super vigtig.

Det er klart en fordel for en restaurant, hvis du har arbejdet som tjener et andet sted. Så har du med stor garanti en del basis erfaring og nogle værktøjer, som du kan tage med dig. Så skal de ikke først til at lære dig alle de arbejdsopgaver, der følger med jobbet.

Der vil også være nogle steder, der er et kvalitetsstempel at have arbejdet hos som tjener. I Danmark har vi en række eksklusive restauranter, og hvis man har arbejdet der som tjener, er det en stor fordel. Hvis du har haft sådan en arbejdsplads, kan du skrive den på og måske få drømmejobbet. Det er ihvertfald en fejl ikke at gøre det.

Hvad gør du, hvis du ikke har nogen erfaring?

Det kan godt virke lidt nedslående, hvis du ikke har noget erfaring, kompetencer og færdigheder inden for tjener faget. Dog må du endelig ikke lade dig slå ud, hvis du ikke har fået nogle kompetencer endnu som tjener.

Der er heldigvis rigtig mange cafeer, hotel restauranter over hele Danmark, der har brug for tjenere. Mange gange er det faktisk sådan, at de mangler ansøgere til deres brancher. Og det kan jo være en stor fordel for dig, da du så kan vise din interesse over for dem og øge dine chancer for at komme til at arbejde som tjener på et hotel evt.

Hvis du ikke har nogen erfaring, kan du starte med at få noget erfaring fra din nærmeste restaurant, cafe eller lignende. Det er ofte små lokale restauranter, der godt vil lære helt nye op, da det ikke kræver så meget af deres tjenere. Du kan altså nemmere få et job der end på nogle steder, hvor stedet er dyrt og har et andet kartel af kunder.

Tidligere uddannelse

Der er rigtig mange, der arbejder som tjener, som ikke er uddannet tjener. Dette betyder dog ikke, at du ikke kan tage en uddannelse som tjener, for det kan du rent faktisk godt. Den kan man tage på Hotel- og restaurationsskolen, og her lærer du altid, der er at vide om faget.

Nogle stillinger kan have det som krav, at du har den uddannelse, men det er slet ikke alle. Det vil ofte være de finere restauranter, der vil sætte det som krav, at du har den uddannelse. Der findes også uddannelser inden for vin og mad generelt, og det kan også være en stor fordel, da du som tjener skal kunne parre mad med vin.

Du kan også have en anden uddannelse inden for service faget, der kan gøre, at du er vant til at være positivt og arbejde med mennesker. Om du har den ene eller anden type uddannelse, som vi har fremhævet her, kan du få en stor fordel i at fremhæve dem på CV’et.

Hvis du ikke har nogen uddannelse, må du endelig ikke lade dig skræmme af det. Du kan stadig få en jobsamtale, og til samtalen kan du fremhæve dig selv.

Tilføj hårde færdigheder og bløde færdigheder

Hvis du har plads til det på dit CV, så kan du også skrive nogle af de hårde færdigheder og bløde færdigheder på. Det kan være, at du er super god til at holde hovedet koldt i pressede situationer, og det er rigtig godt, når man arbejder som tjener.

Det kan også være, at du netop har utrolig meget viden inden for vin, men måske bare ikke har taget en uddannelse inden for det. Bare fordi du ikke har noget på papir, betyder det ikke, at det ikke er noget værd. Du kan sagtens tilføje flere af de ting, der har relevans for jobbet som tjener og som kan skille dig ud fra andre kandidater.

Kommunikation og et godt erfaringsniveau er noget af det, der er super godt for at blive taget i betragtning til et job.

Læs opslaget grundigt inden du laver dit tjener CV

Det er en god ide at læse stillingsopslaget grundigt, inden at du skriver et CV. Der vil i det opslag stå meget omkring, hvad de søger, og det kan du bruge til din fordel. Du kan bruge nogle af de ting, som de søger til at beskrive dig selv. Du skal selvfølgelig ikke bare skrive dem efter munden, men nogle ting kan være gode at fremhæve.

Gør det ekstra nemt at lave et godt CV som tjener

Servitrice cv

Som vi tog fat i i det første afsnit, så har vi hos os en måde for dig at lave et professionelt CV. Vi har nemlig en lang række forskellige CV skabeloner. Det er skabeloner, som du bare skal udfylde med alt lige fra oplysninger om dig, til dine tidligere jobs til uddannelser. Kort sagt skal du udfylde felterne med det, der gør dig til dig.

Det er genialt for dig, der ike er særlig kreativ, men som stadig gerne vil lave et CV, der skiller sig ud. Der kan nemlig være rigtig mange, der søger et job, og en af måderne at skille sig ud er ved at lave et CV, der gør det.

Det dur derfor ikke at lave et klassisk sort/hvid CV, hvis der er rigtig mange andre, der gør det. Så vil de alle sammen ligne hinanden, og så er det kun indholdet, du kan skille dig ud på. Selvfølgelig skal det være indholdet i CV’et, der skal vise hvem du er.

Dog kan et spændende og professionelt layout gøre, at du lige skiller dig lidt mere ud. Og i sidste ende være med til at du bliver indkaldt til samtale – og det er jo første skridt imod at få et job som tjener.

Otras plantillas 

[dgbm_blog_module posts_number=”3″ type=”3″ include_categories=”19″ show_excerpt=”off” show_categories=”off” show_author=”off” show_date=”off” show_pagination=”off” image_size=”default_image” image_margin=”||16px||false|false” content_margin=”||||false|false” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” title_line_height=”1.3em” global_colors_info=”{}” _i=”1″ _address=”1.2.0.1″ /]