I denne guide til vi tage dig igennem, trin for trin, hvordan man bruger vores services og får alt det vigtige med.

Vi har specialiseret os i at vejlede om at skrive et godt CV. Du kan finde en af vores mange skabeloner her.

Indholdsfortegnelse

I denne guide finder du følgende👇

  • Eksempel på CV
  • Tips til hvordan du laver et godt CV
  • Trin for trin til hvordan man laver et CV for første gang
  • Sådan laver du IKKE et CV
  • Ofte stillede spørgsmål

Eksempel på CV

Nedenstående kan ses vores eksempel på et CV for en tilfældig person, der er uddannet indenfor en tilfældigt felt. Vi har brugt en softwareudvikler som eksempel.

Du kan læse vores guides til at skrive et godt CV, der har specifikke eksempler til mange forskellige brancher her.

En CV-skabelon kan være et rigtigt godt værktøj at tage i brug, hvis du vil sikre dig at have det hele på plads, på en professionel måde.

Kontaktoplysninger
Softwareudvikler Nicolai Sølling, tlf. +45 34 54 98 12, email: nicolaisolling@gmail.com, LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nicolaisolling/

Profil
Målrettet og analytisk softwareudvikler, der kan levere til deadlines i pressede situationer. Med mange års erfaring indenfor programmering, kan I forvente en dygtig udvikler, der kender sit kram. Gode relationer mellem medarbejdere og samarbejdspartnere vægtes stort, hvorfor der kan forventes altid god stemning på kontoret.

Erfaring

Mainframe Developer, Mastercard
2012-2020

  • Udvikling og vedligeholdelse af software
  • Opbyggelse af nye processer
  • Kommunikation og samarbejde med stakeholders

Associate Software Developer, IBM
2007-2011

  • Udvikling af projekter
  • Vedligeholdelse af backends
  • Konsulent med stor kundekontakt

Junoir Software Developer, Effectmakers
2005-2007

  • Udvikling af Business Management System
  • Vedligeholdelse af Business Management System
  • Medhjælper til forbedring af software

Uddannelse
Bachelor i softwareudvikling, IT-Universitetet
2001-2004

  • Særlig interesse for design af softwareprogrammer

Udvekslingsstudent på 3. & 4. semester, Spanien – Polytechnic University of Catalonia, Barcelona School of Informatics.
Deltagelse i workshop inden studiestart, BootIT.
Karaktergennemsnit: 8.7

Faglige kompetencer

  • Softwareudvikling, Java og Python
  • Projektledelse
  • Optimering af processer
  • God matematisk og økonomisk forståelse

Personlige kompetencer

  • Ansvarlig som person
  • Proaktiv
  • Analytisk
  • Målrettet

Sprog

  • Dansk, modersmål
  • Engelsk, flydende
  • Spansk, begynder

Den ideelle struktur til dit CV i henhold til din professionelle profil

Inden vi går videre i processen om at skrive et godt CV, skal du overveje hvilken struktur og opbygning, du ønsker at bruge i dit CV. Der findes forskellige typer, der er oplagte til forskellige personer alt efter ens baggrund.

Det kronologiske CV – Et kronologisk CV er den form for CV, der ofte skrives. Et kronologisk CV inddeler ens uddannelse, erhvervserfaring, faglige og personlige kompetencer med overskrifter, hvor der skrives under hvert punkt. Her viser man sin uddannelse og erfaring i en omvendt kronologisk rækkefølge, så den nyeste erfaring eller uddannelse står øverst.

Et kronologisk CV er oplagt til dig, der har en god uddannelse og god erhvervserfaring mere end et sted. Det er også den form for CV, der forventes af mange arbejdsgivere.

Det kronologiske CV er altså et omvendt kronologisk CV, der fokuserer på erfaring og uddannelse.

Det funktionelle CV/funktionsopdelt CV – Det funktionelle CV vil for mange ikke virke som det klassiske CV. Det funktionelle CV er oplagt til dig, der ikke har meget erfaring eller uddannelse indenfor det felt, hvor du søger et job. I steder lægger man vægt på at skrive et kompetencestyret CV, hvor man fortæller om hvad man kan.

Denne form for CV er oplagt til dig uden meget erfaring samt uddannelse, men kan også være oplagt hvis man er i gang med et karriere skrift.

Når du skriver et CV, er du ikke tvunget til at vælge det ene eller det andet. Man kan sagtens eksperimentere med at kombinere de to former for CV.

Tips til hvordan du laver et godt CV

Inden du for alvor går i gang med at skrive dit næste CV, vil vi kort gennemgå nogle af de mest brugbare råd, der er gode at have i mente når man skriver et CV.

Prioriter vigtigt information og undlad fyldord – Når du skriver et CV har du kun en side at udfolde dig på. Du skal derfor have fokus på kun at inddrage det absolut mest nødvendige og relevante informationer.

Du bør altid gå efter at skrive en one-pager. Der er sikkert meget, du gerne vil fortælle. Du kan udfolde dig på flere ord i selve ansøgningen og igen mere til jobsamtalen. Prioriter det mest nødvendige først.

Tilpas dit CV til hver ansøgning – Når du sidder og sender ansøgninger ud, er det vigtigt at tilpasse sit CV til de forskellige jobs man ansøger til. Der er nemlig forskel på hvad en arbejdsgiver leder efter, alt efter hvilket stilling, der er tale om.

Hvis du søger en stilling, hvor der er et stort ansvar, vil det ofte være en god ide at lægge vægt på ens evner indenfor projektledelse, kommunikation og overblik, da dette appellerer godt til rollen. Omvendt vil en deltidsstilling på en restaurant have andre værdier, der er relevante. Her kan det være vigtigt at være pligtopfyldende, hårdtarbejdende og fleksibel i forhold til arbejdstider.

Format – Skriv dit CV med en “normal” skrifttype, dette kunne f.eks. være Arial og skriv altid din tekst i sort farve. Hold marginer på ca. 2,5 cm og overvej en linjeafstand på 1,5 cm.

Vælg et godt design – Når du skriver dit CV skal du vælge et design, der appellerer til den stilling du søger. Overvej om jobbet du søger er meget formelt eller en kreativ stilling og lav et CV, der passer til.

Når det kommer til farver er sort/hvid et sikkert valg, men farver kan også sagtens fungere rigtigt godt. Mørkeblå, mørkegrøn, beige og nedtonet lyserød kan fungere godt sammen med hvid.

Trin for trin hvordan man laver et CV for første gang (med billeder)

Det perfekte CV har til formål at fremstille dig som person på en god måde. Det skal fremvise faglige og personlige færdigheder og kompetencer på en måde, der appellerer godt til din stilling du søger.

Designet af dit CV skal give mening, men det kan være sværere at få valgt det rigtige end man lige går og tror. Vi vil nedenstående guide dig igennem til hvordan man kommer i gang med en af vores CV skabeloner.

Vælg skabelon

hvordan laver man et cv

Det første step når du skal skrive dit CV, er at vælge en god skabelon. Igen skal du huske at vælge en skabelon, der passer til den stilling du søger.

Vi tilbyder en lang række skabeloner, der alle har hvert sit design, der appellerer til forskellige personer og jobstillinger. Du kan browse mellem vores udvalg i dag og finde din favorit.

Tilføj dine kontaktoplysninger

hvordan laver man et cv

Det næste skridt er at få udfyldt kontaktoplysninger, der er vigtige for at kunne skrive et godt CV hvor arbejdsgiver har mulighed for at kontakte dig.

Informationerne du skal tilføje her er blandt andet navn, adresse og email.

Tilføj din erhvervserfaring

hvordan laver man et cv

Det næste trin på listen er at få tilføjet din erhvervserfaring. Det er vigtigt at huske på, at du ikke behøver at skrive alt din erfaring i dit CV.

Udvælg gerne 3-4 jobs du tidligere har haft og skriv om dem i dit CV. Hvis du nævner 7-8 stykker, kan det virke som om du springer mellem jobs hele tiden. Dette bør undgås.

Nævn din uddannelse

Det næste skridt er at tilføje uddannelse. Igen skal du blot udfylde de bokse, der kommet frem når du trykker videre. Informationen vil automatisk blive indsat i dokumentet, som kan ses ude i højre side.

hvordan laver man et cv

I dette punkt er det din seneste uddannelse, der er vigtigst at have fokus på. Du bør ikke tilføje folkeskole, men efterskole og gymnasium kan i nogle tilfælde være relevant.

Angiv dine færdigheder

hvordan laver man et cv

Nu skal du tilføje dine kompetencer og færdigheder til dit CV. Det er ofte en god ide at tilføje få, da det nemt kan komme til at virke for overfladisk at tilføje mange.

Du kan med vores skabelon også angive niveauet af den kompetence, der tilføjes.

Fagligt resume

Det er nu tid til at tilføje dit faglige resume.

hvordan laver man et cv

Det skal udfyldes i boksen, der ses i venstre side, for at blive tilføjet til dit CV.

Her skal du skrive omkring 3 sætninger, der forklarer så meget som muligt om dig og hvad du kan. Det er meget vigtigt ikke at bruge fyldord i dette felt, da du har meget begrænset plads.

Juster de sidste detaljer

hvordan laver man et cv

Du er nu ved at være færdig med dit CV.

I dette punkt kan du justere således, at dit CV ser godt. Du kan teste de forskellige skabeloner, som vi tilbyder og vælge den rette farve til dit CV.

Skrifttypen kan du også vælge her. Vælg gerne en simpel skrifttype.

Tilføj andre relevante punkter

Du kan også tilføje links og informationer om dine sociale medier såsom LinkedIn eller link til din hjemmeside, hvis du har en.

Hvis dit CV ikke udfylder en side, kan du overveje at tilføje en ekstra blok. Her kan du vælge at have fokus på f.eks. sprog, kørekort, hobbyer eller noget helt tredje. Det er forskelligt fra job til job hvad, der kan være relevant at tilføje.

Download dit CV

Du er nu færdig med dit CV og du kan downloade dokumentet.

Ved at trykke på den blå knap “Download”, kommer du videre og kan se de forskellige planer vi tilbyder. Du kan benytte vores skabeloner og services for ned til 9,99 kr.

hvordan laver man et cv

Dette er det sidste step, til når du laver dit CV med vores skabelon. Du kan tjekke det hele igennem og se, om alt ser ud som du ønsker det.

Hvis du har brug for inspiration og eksempler på et CV, der passer til din branche, kan du finde vores branche specifikke guides her.

hvordan laver man et cv

Vi har en lang række eksempler til specifikke stillinger såsom lagermedarbejder, klinisk assistent, leder og meget mere. Vi tilføjer løbende flere, så hold øje med vores hjemmeside hvis du ikke kan finde et eksempel, der passer dim branche lige nu.

Sådan bør du IKKE lave dit CV

Vi har nu givet dig en guide til hvordan du kan skrive dit CV på en nem og overskuelig måde. Vores services gør processen meget nem og enkel. Du skal blot udfylde de forskellige steps og dit CV vil automatisk blive oprettet. Du kan downloade formatet i forskellige dokumenttyper, så det passer dig perfekt.

Vi vil nu gennemgå nogle af de punkter, du bør have fokus på at undgå.

Dette bør du ikke gøre når du skriver dit CV⚠️:

  • 🛑 Stavefejl og andre grammatiske fejl
  • 🛑 Design, der ikke er i overensstemmelse med stillingen
  • 🛑 Irrelevante oplysninger for den stilling du søger
  • 🛑 Brug af løgne for at imponere arbejdsgiver
  • 🛑 Upersonligt og kedeligt resume, der ikke fanger læser
  • 🛑 Ingen faglige, akademiske eller professionelle resultater
  • 🛑 Uden et detaljeret afsnit om erhvervserfaring
  • 🛑 Ingen kontaktoplysninger
  • 🛑 Ikke at tilpasse formatet til virksomheden eller standarderne i dit land
  • 🛑 At skrive mere end en side

Hvordan laver man et CV har vi nu gennemgået, ved brug af en af vores skabeloner.

Supplér dit CV med en ansøgning

Cv’et er essentielt for din jobsøgning, men ligeledes er ansøgningen/følgebrevet. Her kan du nemlig på flere ord uddybe, hvorfor netop du og dine kompetencer er perfekt til stillingen. Du bør altid skrive en ansøgning, medmindre det direkte frabedes.

Ansøgningen kan minde om et forlænget resumé, men i ansøgning bør du ikke lægge vægt på informationer der allerede står i CV’et. Inddrag aldrig kontaktoplysninger. Ansøgningen bør ikke være mere end en side lang. Du kan med fordel opdele din ansøgning med 2-3 overskrifter, for at gøre det mindre tungt at læse igennem.

Find den rette skabelon hos CV-skabelon.com idag

Ofte stillede spørgsmål

Hvad går arbejdsgivere mest op i, på et CV?

Det er meget forskelligt fra stilling til stilling, men som regel vil det være en god ide at udtrykke, hvorfor man er den rette kandidat til stilling. Hvad gør dig speciel og hvordan kan du bruge dine både faglige og personlige kompetencer, til at skabe løsninger og have indflydelse på at skabe en bedre arbejdsplads.

Arbejdsgivere sætter ofte pris på et CV, der udskiller sig, men også opfylder alle krav. Sørg derfor for at opbygge dit CV med tidligere konkrete job, frivilligt arbejde, god struktur, uddannelser, kurser og andre informationer om dit liv. Skriver man et CV med alle krav opfyldt, er chancen for, at man giver et godt indtryk større. Skriver man et CV, der ikke opfylder nogle, kan man komme til at virke meget umotiveret.

Hvor mange sider skal mit CV og ansøgning være?

Sørg altid for at holde både CV og ansøgning til en side hver. Det er langt mere overskueligt og ser professionelt ud, med en one-pager. Det er ikke en katastrofe at strække det over 2 sider, men det skal aldrig være 3 sider.

Hvis du har erhvervserfaring mange forskellige steder, vil dette ofte fylde meget. Du kan derfor med fordel udvælge det du finder mest vigtigt og relevant for stillingen. Husk på at du altid kan gå i dybden med dette til en jobsamtale. Brug en CV skabelon for at sikre dig godt layout, der giver godt overblik. Gratis CV skabelon og eksempler kan findes på vores hjemmesid.

Skal man bruge et billede?

Det er ikke nødvendigvis et krav at inddrage et godt og professionelt billede i dit CV, men hvis du vil øge dine chancer for at få jobbet, så bør du overveje at gøre det. I et jobopslag kan der i nogle tilfælde stå, at der er krav om billede.

Hvis du ansøger til en stilling i udlandet, kan det være vigtigt at undersøge om det er normen at tilføje et billede i et CV. Nogle steder er det nemlig noget man ikke gør og andre steder helt omvendt.

Hvorfor skal jeg tilpasse mit CV til hvert job?

Arbejdsgivere lægger vægt på forskellige færdigheder og værdier alt efter hvilken stilling, der er tale om. Som ansøger til en stilling som klinikassistent, kan det være vigtigt at lægge stor vægt på andre værdier, end ved ansøgning til praktik eller leder.

Du bør fremme de færdigheder, der appellerer bedst til stillingen.

Relevante færdigheder og værdier som leder kunne være:

  • Motivation for at skabe resultater
  • Være god til at motivere andre ansatte
  • Særlig interesse for struktur
  • Målrettet
  • God til kommunikation

Relevante færdigheder og værdier som praktiserende læge:

  • Mødestabil
  • Pligtopfyldende
  • Fokus på patienterne
  • God med mennesker
  • Stort engagement og interesse indenfor faget